Landdanmark er på spanden i kampen om private job
Fra 2008 til 2022 blev der skabt 243.000 nye job i den private sektor. Kun hvert femte af dem blev IKKE placeret i en stor by.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Troels Lund Poulsen (V) var lige blevet udnævnt til erhvervsminister, da han erklærede sig klar til at tage et opgør med vandringen fra land til by:
”Jeg tror, at vi kan bremse den urbanisering, der finder sted”, som han en augustdag i 2015 sagde i et interview med Jyllands-Posten. Nu skulle væksten smøres ud over hele Danmark.
Erhvervslivet læste tilsyneladende ikke Jyllands-Posten den dag.
En ny undersøgelse viser, at den private sektor tværtimod har skubbet på landdistrikternes tilbagegang og de store byers vækst. ”Affolkning på speed”, kalder en forsker ifølge mediet Altinget den situation, som flere landkommuner står i, fordi landets virksomheder massivt har lagt deres nye job i de store byer.
Fra 2008 til 2022 er der blevet skabt 243.000 nye arbejdspladser i den private sektor. Kun hvert femte af dem er IKKE blevet placeret i en stor by. Oversat til vækst og udvikling: Landkommuner og oplandskommuner fået øget deres udbud af private arbejdspladser med 2 pct., mens København, Aarhus, Odense og Aalborg har fået hele 27 pct. nye private job.
Problemet er, at private virksomheder i fire ud af fem tilfælde placerer sine nye job dér, hvor der i forvejen er vækst og udvikling.Anders Heide Mortensen
Bundlinjen er, at da Venstre-regeringen for ni år siden ville bremse vandringen fra land til by, var det private erhvervsliv ikke med på idéen. Planen lå der, og ambitionen var der, men den afgørende ingrediens manglede: Erhvervslivet. Landets virksomheder fortsatte uændret med helt overvejende at placere deres vækst i store byer.
Tallene må give borgmestre og erhvervschefer i landkommuner noget at tænke over.
Man dyster ikke om jobbene hen over kommunegrænsen. Man dyster om hvert femte private job. De fire er på forhånd gået til København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Med en selvfølgelighed som tyngdekraften. ”Sådan er det jo”, som en radikal partileder engang omtalte en anden udvikling som en selvfølgelighed.
Når dén selvfølgelighed er sunket ind på borgmesterkontorerne i landkommunerne, kan man gå videre til konsekvenserne. Først og fremmest: Hvad stiller man op?
”Øg turismen” har i årevis været automatsvaret. Både når skiftende regeringer har peget på vækstmuligheder for landkommuner, og når skiftende analysegrupper har boret i sagen. Turisme er bare ikke det samme som at have hastigt voksende it- eller medicinalvirksomheder i kommunen. Ifølge en forskningsrapport skaber turisme i stigende omfang sæson- og pendlerjob, og nogle steder i Danmark er loftet ramt. Her virker heller ikke turisme længere som en vækstmotor.
En anden vej at gå er, at landdistrikterne satser på at opbygge en stor offentlig sektor, når den private sektor ikke vil lege med. Det var faktisk den vej, Venstre-regeringen gik i 2015. Den begyndte at transportere offentlige arbejdspladser ud af København.
Ifølge et talerør for landdistrikterne var der bare et ”men”. Der blev flyttet 5.750 statslige arbejdspladser ud af København mellem 2015 og 2022 - men i samme periode opstod der cirka 10.000 nye statslige arbejdspladser i København. Netto vandt hovedstaden.
Modellen med at landdistrikterne satser på vækst i den offentlige sektor kan lyde bizar i første omgang. Rationalet er, at det kan være bedre at gå efter offentlige arbejdspladser og jobmuligheder end satse på en mirakuløs ændring af den private sektors prioriteringer.
Er det realistisk, at private virksomheder begynder at placere afdelinger i Karrebæksminde frem for i København og i Ålbæk frem for i Århus? Hvis ikke, er en offentlig arbejdsplads et ret godt alternativ til ingen arbejdsplads. Offentlige arbejdspladser fastholder borgere, butiksliv og skattegrundlag. Ingen arbejdspladser gør ingen af delene.
Det er i det lys, man skal betragte de balance- og landdistriktsudspil, der lanceres en gang hvert andet eller tredje år. De imødekommer, at der er landkommuner, der år efter år taber luft og muligvis snart kører på flade dæk. Men de kan ikke løse problemet. Problemet er, at private virksomheder i fire ud af fem tilfælde placerer sine nye job dér, hvor der i forvejen er vækst og udvikling.
Kan et politisk udspil mon ændre på dén faktor?
Eller for at spørge på en anden måde:
Kan en minister mon få en magnet til at holde op med at være magnetisk?
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk
