Lad os omsider få et gennembrud for OPP
Efter 20 år kan der endelig være et gennembrud på vej for offentlig-private-partnerskaber herhjemme, og det er glædeligt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Regeringen har tidligere meldt ud, at den ønsker at styrke muligheden for brugen af såkaldte offentlige-private partnerskaber (OPP) herhjemme. Og for nylig lød det så fra en række politiske partier, at når der i de kommende år skal bygges nye kaserner, skal det ske som OPP-projekter med danske pensionsselskaber som investorer.
I Sampension finder vi det positivt, at man fra politisk side overvejer øget anvendelse af OPP-modellen. For det er i den grad på tide med et gennembrud for partnerskaberne herhjemme, så vi kan høste det store samfundsøkonomiske potentiale, som modellen efter vores opfattelse rummer.
I år er det 20 år siden, at det første OPP-projekt blev besluttet herhjemme; nemlig Vildbjerg Skole, hvor Sampension var blandt investorerne. Siden begyndelsen er der i alt etableret 53 OPP-projekter i Danmark ifølge en opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 40 af projekterne stammer dog fra perioden 2004-2014, hvor Sampension også foretog seks ud af sine i alt syv investeringer i OPP-projekter herhjemme.
Med andre ord er gassen gået gevaldigt af OPP-ballonen i de seneste ti år. Men med det øgede politiske fokus kan der være nye tider på vej. Det er derfor også vigtigt at gøre op med en udbredt misforståelse om OPP; nemlig at den samfundsøkonomiske gevinst ved modellen er finansieringsdelen.
Finansiering indgår også, men er blot et element. For os at se er fordelen snarere, at man med modellen kan undgå en række udfordringer, som erfaringsmæssigt knytter sig til traditionelle offentlige anlægsprojekter.
Bl.a. er det velkendt, at offentlige projekter har det med at skride tidsmæssigt og blive dyrere end forventet, hvilket vi bl.a. har set med byggeriet af supersygehusene. Omvendt har OPP-projekterne i langt højere grad vist sig at overholde tidsplan og budget. Denne forskel mellem offentlige projekter og OPP-projekter skyldes ikke mindst, at parterne i et OPP-projekt har et økonomisk incitament til at blive færdige til den aftalte tid og pris.
En anden forskel er, at når f.eks. en bygning er opført som traditionelt offentligt projekt, er det langt fra altid, at vedligeholdelse bliver prioriteret tilstrækkeligt efterfølgende. Modsat forholder det sig med et OPP-projekt. For her tænker parterne generelt langsigtet fra begyndelsen.
Det betyder, at når f.eks. vi deltager i et OPP-projekt, bruger vi langtidsholdbare materialer i anlægsfasen og prioriterer løbende vedligehold. Det giver bedre kvalitet og totaløkonomi på den lange bane.
Der er med andre ord store samfundsmæssige gevinster at hente, hvis offentlige-private partnerskaber for alvor slår rødder herhjemme. Derfor er det på tide med et gennembrud for modellen, og vi indgår naturligvis gerne konstruktivt i en dialog om mulighederne.
