Derfor bør brohovedet til Europas grønne brint placeres her

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Esbjerg Deklarationen satte fokus på nødvendigheden af en hurtigere udbygning af havvind, og deklarationen beskrev også behovet for etablering af en 20 gigawatt brintproduktion. Dette understøttes af EU’s REPower Plan, som beskriver forventningerne om, at Europa skal producere 10 millioner ton brint i 2030. Men der skal også importeres 10 millioner ton brint.

Europa har således brug for langt mere brint, end man kan forvente at kunne producere på både kort og mellemlangt sigt, og en af de helt store forbrugere er specifikt industrien i Tyskland og mere generelt transportsektoren i Europa.

Derfor er brintrørledningen fra Danmark til Tyskland af afgørende betydning for udviklingen af storskala-havvind og for brintindustrien i Danmark. Men der er også mulighed for at importere brint fra lande uden for Europa, hvis der etableres havneterminaler til dette.

På Esbjerg Havn har vi modtaget de første forespørgsler på placering af en terminal til import af brint, som i fremtiden forventes at komme fra store brintprojekter i Sydafrika, Brasilien og Indien. Og i flere tilfælde overvejer man at benytte danskproducerede elektrolyseanlæg til disse store anlæg. Danmark har således en god mulighed for at gøre en forskel i relation til REPowerEU-planerne - ikke mindst når man ser på de kommende, store brintprojekter i Danmark.

I Esbjerg er der planlagt projekter med mere end 2 gigawatt elektrolysekapacitet, og for disse projekter er brintrørledningen til Tyskland vigtig. Men det bør også være muligt at modtage brint på Esbjerg Havn til videretransport via brintrørledningen. Dette vil øge volumen på den planlagte rørledning, og omkostningen for brugerne vil blive lavere. På den måde bliver prisen for brint hos slutbrugerne lavere, og danskproduceret brint bliver også mere konkurrencedygtigt.

Sidste år nedsatte regeringen et bredt funderet havnepartnerskab, som skal samle aktørerne på området og komme med input til den kommende strategi for danske havne. Det vil i den forbindelse være på sin plads at appellere til, at havnepartnerskabet udover kapacitet til havvind vurderer, hvor terminaler til den kommende brintrørledning skal etableres.

I Esbjerg er vi er ikke alene om at se mulighederne for import og transport af brint. Det hollandske selskab C-Job forventer at have skibe til transport af brint klar i 2027. Skibene kan transportere brint til 400.000 personbiler, hver gang de sejler mellem Skotland og Tyskland. Og Storbritanniens største brintprojekt forventes også at kunne levere fra 2027.

Porten til Europas brintbehov bør placeres på Esbjerg Havn, og etableringen af en brint-rørledning bør derfor vurderes i sammenhæng med brintimport til Europa. I den forbindelse bør det understreges, at den ekstra volumen vil bidrage til finansieringen af brintrørledningen.

Efter vores opfattelse vil der således være betydelige muligheder i, at Danmark igangsætter arbejdet med at indsamle tilsagn fra aktører, som f.eks. over en 10-årig periode planlægger import eller produktion af brint. Man kunne f.eks. arbejde med en model, hvor de pågældende aktører pålægges en betalingsforpligtigelse, hvis de ikke etablerer de forventede aktiviteter og dermed ikke udnytter den kapacitet, som de har reserveret i brintrørledningen.

Dermed sikrer staten sig en del af sin finansiering samtidig med, at det bliver muligt hurtigere at igangsætte projektet med etableringen af brintrørledningen.

Esbjerg Havn er parat til også at tage del i brintfasen af den grønne omstilling og er derfor i gang med at vurdere etableringen af terminaler, som kan modtage brint for videretransport til de europæiske markeder.