Debatten om mental load viser, hvorfor Danmark er bagud på ligestilling

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I Danmark har vi en tendens til at gøre kvindens opgør med manglende ligestilling til kvindens eget problem. Et personligt problem, som hun må løse for sig selv. Det gælder for eksempel

Og nu sker det samme så også i den verserende debat om kvinders mental load, hvor flere kendte stemmer de seneste uger har slået fast, at det er noget klynkeri fra kvindens side, for hun kan jo bare tage skeen i egen hånd og lave en ordentlig aftale med manden derhjemme.

På gode dage tænker jeg, at det er fint at have en diskussion; det får nuancerne frem. På dårlige dage tænker jeg, at tendensen er superærgerligt, for det er i den grad medvirkende til at tingene står i stampe her til lands. Og på rigtig dårlige dage tænker jeg, at det er den danske andedamsmentalitet i fuld udfoldelse.

Og tingene står i stampe. Også selvom der – igen igen – har været mange, der de seneste uger siger, at vi ”jo har ligestilling i Danmark”. Og at manden tager lige så stor en del af slæbet med opgaverne i familien.

Vi har ikke ligestilling. Faktisk står det bemærkelsesværdigt dårligt til med lige netop den, for der findes stort set ikke noget andet europæisk land, der gør det dårligere end os. Vi placerer os på en 23. plads efter lande som Namibia, Rwanda og Moldova, mens vores naboer, Sverige, Norge, Finland og Island, alle befinder sig i top-5 af den rangliste som World Economic Forum (WEF) lavede i forbindelse med, at organisationen udgav ”Global Gender Report 2023”.

Det går heller ikke fantastisk, hvad angår fordelingen af arbejdsmængden i familien, for danske kvinder bruger i snit 3,5 time om dagen på husholdningsarbejde. Det er én time mere end mænd om dagen – eller ni ugers fuldtidsarbejde om året (”Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv”, FIU-ligestilling).

Hertil kommer så det ”usynlige arbejde”, nemlig det der kaldes mental load og det, der lige nu debatteres lystigt. I en stor amerikansk undersøgelse, svarede 76 pct. af kvinderne, at de var hovedansvarlige for at planlægge det, der havde med familien og husholdningen at gøre. Og 71 pct. svarede, at det var deres job at tænke alle potentielle scenarier igennem for at undgå, at noget falder mellem stolene (The State of Women 2023, The Harris Poll for theSkimms).

At det altså er et strukturelt problem, der samlet udfordrer kvinders og mænds muligheder for ligestilling på arbejdsmarkedet, forhindrer – på vanlig vis – ikke debattører i at se stort på statistikker og andet, der kan forstyrre personlige synsninger.

Præsten Marie Høgh var hende, der satte en tændstik til debatten for nylig, da hun gik i clinch med influenceren Christina Sander, som er en af dem, der har sat mental load til debat. Marie Høgh siger:

»Men det er, som om tidens klynkende kvinder slet ikke har gennemskuet deres egne narcissistiske træk, og det er uskønt og pinagtigt at være vidne til, hvordan den mindste lille rørelse i sjælens liv og hverdagen gøres til en sag – et såkaldt strukturelt ligestillingsproblem.« (”De der mental load-kvinder burde skamme sig”, 5. april, 2024, Jyllands-Posten).

Hun følges op af politikeren Merete Riisager, fhv. undervisningsminister (LA), som siger: ”De gamle rødstrømper talte om kvindekultur og begyndte med sig selv. Den mere moderne ligestillingskamp begynder med samfundet. Hvad kan samfundet gøre for mig? Der kunne jeg bedre lide den gammeldags tilgang […] Hvis belastningen skal nedbringes, og hverdagen skal indrettes anderledes, er det sympatisk at begynde hos sig selv og løse det med ens egen partner” (»Kvinder piber og klynker for meget. Det er hele tiden mig, mig, mig”, Jyllands-Posten den 24. april 2024).

Pia Kjærsgaard siger i samme artikel: ”For mig har debatten en relation til alt det, vi i øjeblikket sumper rundt i: MeToo, køn og identitet. At kvinder skal høres, ses og bemærkes. Det bliver vi i allerhøjeste grad også. Jeg kan ikke se problemet. Der er så meget at tage sig af i hverdagen og i verden, at jeg betragter mental load-debatten som et fænomen, der er opfundet af nogen, der ikke har andet at lave.”

Hvis Danmark skal på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med, bliver vi nødt til at stemple ind i den tid, vi lever i og begynde at tale om ligestillingsrelaterede emner i en mere strukturel og samfundskulturel forståelsesramme.