Danmark skal have de mest attraktive rammevilkår for life science-produktion. Også i fremtiden

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det går godt for dansk life science og danske life science-virksomheder. Det har vi efterhånden set manifesteret godt og grundigt i samfundsøkonomien. Life science-branchen beskæftiger i dag mere end 50.000 personer på tværs af forskning, udvikling og produktion og er en af de mest konjunktursikre brancher.

Ifølge Danmarks Statistik er det netop medicin, der holder industriproduktionen oppe og er årsag til, at den danske industri klarede sig markant bedre end i mange andre vestlige lande.

Samtidig er det en branche, der har formået at levere grøn vækst, idet bruttoværditilvæksten er 14-doblet siden 1990, og i samme periode har branchen formået at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 40 pct.

Derfor gav det også skår i glæden, da vi forleden kunne læse, at en af de største danske life science-virksomheder har valgt at flytte dele af produktionen til udlandet og dermed må skære i antallet af arbejdspladser.

Fremover skal denne del af produktion ske i et andet europæisk land, som hidtil kun har produceret til det lokale marked. Udflytning af produktion er forbundet med øgede omkostninger til bl.a. transport og logistik trods besparelser på lønninger.

Det må forventes, at internationale virksomheder navigerer efter de markeder, som har de mest attraktive rammevilkår og dermed kan komme virksomheden til gode.

Det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvorfor det ikke er en god forretning at beholde produktionen i Danmark og endnu vigtigere, hvordan vi forhindrer, at eksemplet her bliver mere gængs blandt produktionsvirksomhederne i life science-branchen.

En analyse fra Damvad peger på, at dansk life science-eksport i et højvækst-scenarie kan komme til at udgøre mere end 40 pct. af den samlede danske eksport i 2030, hvis de rette rammevilkår er til stede.

Ikke desto mindre vil Danmark ”kun” bidrage med mindre end 2 pct. af det samlede globale salg af lægemidler og medicinsk udstyr i 2030.

Dermed er markedet stadig svimlende, og det bør overvejes, hvordan Danmark med sin styrkeposition inden for life science-produktion kan tage en større del af det globale marked.

I Dansk Erhverv mener vi, at Danmark skal være blandt de allerbedste lande at drive life science-produktion i, og vi skal kunne tiltrække endnu mere både nu og i fremtiden.

De senere år har vi set store udvidelser af eksisterende life science-produktion og få eksempler på etablering af ny produktion i Danmark. Det er investeringer fra både danske og udenlandske virksomheder, som skaber arbejdspladser, øger skattebidraget og bidrager til samfundsøkonomien.

For Dansk Erhverv er det afgørende, at vi i en kommende life science-strategi skal understøtte og fremme denne udvikling, så vi får en større andel af internationale investeringer i produktion.

Det bør være ambitionen, at Danmark skal være et af de allerbedste lande i Europa til at tiltrække life science-produktion og investeringer. Hvis vi skal lykkes, skal vi have nogle af de mest attraktive rammevilkår for produktion. Vi er godt i gang, men der er stadig et stykke vej.

For det første vil det være nødvendigt at investere i kritisk infrastruktur. Med den nuværende vækst i life-science-produktion i Danmark møder virksomhederne allerede betydelige udfordringer i form af lange sagsbehandlingstider, forsyningsudfordringer, herunder f.eks. adgang til energi.

Virksomhederne har udfordringer med at sikre tilstrækkelig grøn, stabil strøm og adgang til vand til udvidelser i produktionen. Denne slags flaskehalse vil ikke blot forhindre produktionsudvidelser hos eksisterende firmaer i Danmark, men vil udgøre en konkret barriere for, at nye firmaer etablerer produktion i Danmark. Det skal vi handle på.

For det andet har life-science produktionsvirksomheder stor værdi i at være lokaliseret i klynger med andre produktionsvirksomheder – i såkaldte industrizoner.

Det sikrer adgang til medarbejdere og gør det samtidig muligt at gøre produktionen mere bæredygtig ved at genanvende restprodukter og ressourcer på tværs af produktionsfaciliteterne og ligeledes sikre optimale trafikale forhold i og omkring sådanne industrizoner. Man bør her lade sig inspirere af Kalundborgsymbiosen, når man planlægger og udvider andre produktionsområder.

For det tredje løber virksomheder ofte panden mod muren dels på grund af lange sagsbehandlingstider og dels på grund af, at der skal søges tilladelser hos mange forskellige instanser og myndigheder.

Det forlænger udvidelserne og anlæg af nye produktionsfaciliteter. Dansk Erhverv mener, at det er vigtigt at sikre hurtigere og smidigere sagsbehandling og samtidig lette processen for de virksomheder, der gerne vil placere deres produktionsaktiviteter i Danmark. Vi håber derfor på, at der i den kommende life science-strategi oprettes en indgang – en såkaldt one-stop-shop til sagsbehandling, som det også fremgår af Life Science Rådets anbefalinger til regeringen.

For det fjerde er det afgørende, at der er tilstrækkelig uddannet og specialiseret arbejdskraft til at udføre produktionen. Arbejdskraftudbuddet kan ikke følge med efterspørgslen i disse år.

Denne problematik gør sig gældende i store dele af Europa og EFPIA har identificeret at arbejdskraft er den anden vigtigste faktor, der afgør placeringen af farmaceutiske investeringer i EU.

For at kunne udnytte det potentiale, der er for øget produktion, flere investeringer og dermed en stigende vækst i life science-branchen, så er arbejdskraft en altafgørende faktor, men desværre også en kommende mangelvare.

Føromtalte analyse peger på, at vi i et højvækstscenarie vil være op imod 30.000 flere årsværk sammenlignet med 2020 og dermed kommer der til at mangle op imod 10.000 årsværk i 2030.

Som eksempel peger en analyse på, at vi vil mangle op mod 500 farmaceuter[6], og det er en udfordring både blandt de forskellige typer af uddannelser.

Vi foreslår derfor, at der oprettes uddannelsespladser rettet mod life science-produktion. Dette kan med fordel ske i samarbejde med life science-branchen.

Dansk Erhverv ser frem til at regeringen præsenterer sin nye life science-strategi og at den adresserer udfordringerne ved produktion i Danmark, således vi kan opnå det potentiale, der ligger i den danske life science-branche.