Vær klar til turbulens på aktiemarkedet efter svedetur i april
De nuværende postive takter for aktierne kan fortsætte, indtil en større del af markedet begynder at stille spørgsmålstegn ved, om økonomien får en ”blød landing”.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Efter at aktiemarkedet ramte et lufthul i første halvdel af april, er det tabte nu genvundet. Men selvom man ikke nødvendigvis skal sidde fastspændt længere, skal man være opmærksom på, at turbulens fortsat kan forekomme på den videre rejse.
Indtil videre synes appetitten på aktier dog at være forholdsvis stærk. Det forekommer også at være det mest sandsynlige, at aktiemarkedet fortsat vil taget positivt imod negative vækstnyheder, fordi det understøtter troen på rentelempelser. Dette kan fortsætte, indtil en større del af markedet begynder at stille spørgsmålstegn ved, om økonomien får en såkaldt ”blød landing”.
Nye toner fra USA
Det makroøkonomiske narrativ i USA har ændret sig siden opturen i begyndelsen af året. Desuden begynder usikkerheden om det kommende præsidentvalg at fylde mere i nyhedsbilledet. I slutningen af 2023 og starten af 2024 blev investorer hyppigt overrasket over styrken i det amerikanske vækstopsving. Forventningerne til økonomisk vækst blev kontinuerligt opjusteret, og det samme gjorde forventningerne til virksomhedernes indtjeningsvækst.
Amerikansk økonomi er IKKE gået i stå, men en stribe centrale vækstindikatorer har vist svaghedstegn. Det gælder ikke mindst beskæftigelsesvækst, aktivitetsindikatorer for virksomheder i servicesektoren samt forbrugertilliden. Dette er ikke mindst bekymrende, fordi det i høj grad har været et stærkt privatforbrug som har drevet den økonomiske vækst.
Gældstyngede amerikanere er ramt af høje renter på et tidspunkt, hvor helikopterpengene fra covid-hjælpeprogrammet er ved at være opbrugt. Desuden er opsparingskvoten historisk lav i udgangspunktet. Pengepolitiske lempelser ville være kærkomne på nuværende tidspunkt. Men inflationen er fortsat for høj til, at Federal Reserve (FED) føler sig komfortabel med at sænke renten.
Vi forventer dog at det kommer til at ske senere på året, når vækst og inflation aftager. Hvad der måtte ske i 2025, er imidlertid et stort spørgsmålstegn, og kommer blandt andet til at afhænge af udfaldet af præsidentvalget. Det forlyder, at Donald Trumps rådgivere diskuterer, hvordan præsidenten kan få direkte kontrol over FED’s rentebeslutninger. En sådan underminering af centralbankens uafhængighed vil være gift for de finansielle markeder og øge risikoen for vedvarende høj inflation.
Forårsfornemmelser i Europa
USA er kommet markant bedre gennem pandemien end Europa. Over de seneste syv år har den reale vækst været cirka 10 pct. stærkere i USA end i Eurozonen. De seneste to år har væksten næsten stået stille i Eurozonen. Men dette er ved at ændre sig. Mens fremstillingssektoren i Eurozonen fortsat er ramt på flere fronter, ikke mindst bilindustrien, ser man nu endelig fremgang i servicesektoren.
Hertil kommer, at man i 2023 har set markante lagernedbringelser, hvilket styrker væksten i år. Desuden er inflationen kommet hurtigere ned i vores del af verden, hvilket har åbnet op for, at ECB kan sænke renten i begyndelsen af juni.
Kinesisk økonomi er fortsat på operationsbordet
En af de helt store udfordringer for Kina har været kollapset i ejendomssektoren siden 2020. Dette har fejet benene væk under kinesernes købekraft og købelyst. Medio maj så et hjælpeprogram endelig dagens lys. Man vil sænke renten på realkreditlån samt mindske kravene til udbetaling på boliger.
Men endnu vigtigere: Lokalregeringerne skal forestå opkøb af boliger, og gøre dem økonomisk overkommelige for kineserne. Med andre ord, så flytter man en del af risikoen væk fra ejendomsselskaberne og finanssektoren over på lokalregeringerne, samtidig med kineserne tilskyndes til at øge aktiviteten i markedet.
Dette er formentlig en langvarig proces, ligesom der i skrivende stund ikke er sat tal på regeringens målsætninger på området. Tidligere på måneden annoncerede præsident Biden markante stramninger af importafgifterne på en stribe kinesiske varer. Stramningerne forekommer dog først og fremmest at være et valg-gimmick, da den økonomiske effekt heraf er minimal.
F.eks. hæves importafgiften på elbiler fra 25 pct. til 100 pct. Men sandheden er blot, at USA i dag ikke importerer kinesiske elbiler. Og hvis/når det sker, vil det formentlig ske fra kinesisk ejerede selskaber i eksempelvis Mexico! Importafgiften på benzinbiler røres ikke, trods kraftige opfordringer fra Marco Rubio. Alt-i-alt sender Biden et signal til Beijing forud for præsidentvalget, men afgifterne vedrører mindre end 0,5 pct. af den samlede kinesiske eksport.
