Ja tak - til mere forelskelse på arbejdspladsen
Forelskelse på arbejdspladsen er sædvanligvis forbundet med udfordringer og i nogle tilfælde endda imod reglerne. Men bør vi tale mere om det privilegium, det er at opleve at være forelsket i sit arbejde? Og den enorme gave, det er for en virksomhed, når ild i øjnene og i hjertet skaber fremdrift og forandring.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I forbindelse med det nye krav om tidsregistrering af arbejdstid, som jeg sagtens kan se den overordnede hensigt med, men – indrømmet – personligt finder umådelig kedeligt at udføre, kom jeg til at tænke over definitionen af arbejde. Mens jeg møjsommeligt registrerede mine timer for den sidste uge, stødte jeg igen og igen på opgaver, jeg havde udført, møder jeg havde holdt, og ting jeg havde deltaget i, som teknisk set vel hører under kategorien arbejde. Men som jeg til hver en tid ville prioritere at bruge tid på – selvom jeg ikke blev betalt for det.
Som iværksætter bevæger man sig efter min personlige erfaring ofte i grænselandet mellem hobby og arbejde. Det er min overbevisning at de fleste iværksættere (heldigvis) starter deres virksomheder netop på grund af den hellige ild, der brænder indeni. Ideer, som må prøves af. Forandringer, som man føler et kald til at forsøge at gennemføre. Lysten til at kaste sig ud uden sikkerhedsnet og se om vingerne kan bære. Sulten efter at skabe noget nyt fra bunden.
Jeg synes, at man er heldig, hvis man får lov til at opleve at være forelsket i sit arbejde.Anna Søndergaard
At forfølge disse følelser er indiskutabelt hårdt arbejde. At bygge en virksomhed er blod, sved og tårer. Men det er også kærlighed og stor passion. Det er ikke bare et job, der kan gøres op i timer og puttes i rationelle kasser. Ligesom en forelskelse ikke kan sættes på formel.
Vi lever i en tid, hvor talent er en eftertragtet vare, som alle virksomheder jager, har brug for og investerer både penge og tankevirksomhed i at tiltrække og fastholde. Derfor taler vi om purpose, work-life-balance, moderne ledelse, hjemmearbejdspladser og fire dages 4 arbejdsuger. Ledere taler om ambitioner, professionel udvikling, målsætninger, om altid at hoppe højere og gå den ekstra mil. Men burde vi også tale om muligheden for at opleve den professionelle forelskelse?
Jeg anerkender, at begrebet måske lyder hippieagtigt i erhvervssammenhæng. Jeg anerkender også, at begrebet er svært at få greb om og operationalisere. Og jeg tror faktisk, at begrebet vil provokere nogen ud fra logikken om, at arbejde er en ting, som hører til i den mere rationelle kategori – og det famøse tidsregistreringsskema. Og så er vi tilbage til min ugentlige to-do med at registrere timer i arbejdsrelateret sammenhæng, som for mit tilfælde indeholder en temmelig stor mængde professionelle forelskelsestimer.
Jeg synes, at man er heldig, hvis man får lov til at opleve at være forelsket i sit arbejde. Om man er iværksætter, leder eller ansat er underordnet, men at nå skridtet videre end at se formålet, med det man laver, og også opleve passionen for et fælles projekt, der rækker ud over det rationelle sammen med andre mennesker er et privilegium.
Derfor står det højt på min egen ledelsesmæssige ambitionsliste at forsøge at skabe rammerne for, at en professionel forelskelse kan opstå. Og vise andre, at det kan lade sig gøre. Jeg vil også øve mig i at sige højt, at det for mig er noget af det, jeg stræber efter at opleve i det, jeg arbejder med. Et karrieremål i sig selv. En personlig KPI. Følelsen vil aldrig være konstant, men blot det at opleve det momentvis burde alle få lov til at opleve i deres professionelle karriere.
Jeg tror også på stærkere og modigere ledelsesteam, hvis man rundt om bordet turde tale om dette som en fælles ambition, og hvad dette vil kræve. Ambitionen om både selv og sammen at kunne blive forelskede i det fælles projekt – og forsøge at gøre dette synligt overfor resten af organisationen.
Så jeg bekender mig til, at jeg fuldt og fast tror på den forretningsmæssige effekt af flere ledere på gangene med ild i øjnene og det der store smil om munden, som vi alle kender. Og jeg ønsker mig flere ledere, der helt naturligt taler om den professionelle forelskelse, når de stiller sig op på papkassen – og slet ikke kan lade være. For at udleve ens fulde professionelle potentiale handler i min optik ikke kun om hjerne, men også om hjertet. Selvom det skal registreres som arbejde i det ugentlige skema.


