Fortsæt til indhold

Så godt går det heller ikke i dansk økonomi

Selvom det går fremad, er der forskel på, om det går bedre eller godt for dansk økonomi. Reallønnen for privatansatte er i gennemsnit stadig lavere end for tre år siden, og for offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomster ser det endnu værre ud.

Debat
Las Olsencheføkonom i Danske Bank

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Las Olsen

Overskrifterne har været meget positive om dansk økonomi på det seneste, ikke mindst i kølvandet på nye prognoser fra både regeringen og de økonomiske vismænd, der begge peger mod høj vækst, lav arbejdsløshed og stærke offentlige finanser.

I kølvandet på det har jeg fået en del spørgsmål fra folk, der ikke helt kan genkende billedet af, at det skulle se så rosenrødt ud. Forklaringen er langt hen ad vejen, at der er forskel på, om det går bedre, eller om det går godt.

I vores nye prognose fra tirsdag forventer vi en bnp-vækst i 2024 på 2,1 pct. Det er noget mindre, end regeringens og vismændenes prognoser siger, men mere, end hvad vi ser som det normale i Danmark. Og modsat i 2023 er der efter vores vurdering nu også fremgang, selv hvis man ikke medregner Novo Nordisk.

Men et enkelt nøgletal som bnp-vækst fortæller langtfra hele historien. For os danskere som privatpersoner handler økonomi langt hen ad vejen om, hvad vi rent faktisk kan købe. Der må vi bare konstatere, at reallønnen for privatansatte danskere i gennemsnit stadig er lavere end for tre år siden, og for offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomster ser det endnu værre ud.

Danmarks Statistiks målinger viser, at oplevelsen af modgang faktisk er meget udbredt i befolkningen og pænt store dele af erhvervslivet.
Las Olsen

Der er god grund til at tro, at store grupper vil indhente det tabte i løbet af i år, og andre i løbet af næste år. Men det er jo altså en prognose og ikke en realitet, og chokket over, at vi pludselig kunne blive ramt af så store prisstigninger som i 2021-2022, vil givetvis tage tid at overvinde. Vi er ikke blevet udsat for den slags pludselig og uventet inflation siden 1950, og nu er vi altså blevet mindet om en meget ubehagelig form for økonomisk risiko.

Mange virksomheder har også svært ved at se, at det går så godt. Taler man med folk i detailhandlen eller den del af byggebranchen, der især bygger boliger, er meldingen ofte negativ. Det gælder også en hel del af de industrivirksomheder, der ikke fremstiller medicin.

Det vil selvfølgelig altid være muligt at finde folk og virksomheder i modgang selv i de bedste tider. Men Danmarks Statistiks målinger viser, at oplevelsen af modgang faktisk er meget udbredt i befolkningen og pænt store dele af erhvervslivet, omend meget mindre udbredt nu end for et år eller to siden, og selvom der da absolut også er fart på mange steder. F.eks. ser appetitten på ferier og fritidsfornøjelser stadig ud til at være stor, og hvis man bygger Novo-fabrikker i stedet for boliger, er der nok at tage fat på.

Er det så snyd med de gode overskrifter? Nej, for der er virkelig fremgang i økonomien samlet set, hvilket giver et godt grundlag for, at vi i stigende grad også vil opleve fremskridt i vores egen økonomi. Man kan også roligt sige, at det kunne være gået meget værre oven på den høje inflation og de store rentestigninger, vi har været igennem. Det er meget positivt, at vi har høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Det er bare kun noget, der for alvor trækker humøret op hos en mindre del af befolkningen, fordi det store flertal ikke rigtig er i fare for at være arbejdsløse selv i kriser.

Og så er der nok også en tendens til, at sundhedstilstanden i de offentlige finanser er noget, der interesserer journalister og politikere ekstra meget, og der sågar nogle gange i omtalen bliver sat lighedstegn mellem offentlige finanser og dansk økonomi.

Vi kommer ikke udenom, at de ser rigtig stærke ud. Modsat det meste af Europa har de offentlige kasser i Danmark år efter år store overskud, og der har været en stribe opjusteringer af skønnet for, hvad man kan tillade sig at bruge eller sætte skatten ned med over de kommende år.

Bedre offentlig service eller lavere skatter er selvfølgelig også ting, der rent faktisk vil forbedre levestandarden, men ligesom den genskabte realløn er det prognoser og fremtidsmusik. Lige nu er stærke offentlige finanser, solid bnp-vækst og lav arbejdsløshed alt sammen betryggende og et godt fundament for fremtiden – men det er ikke det samme som, at vi så rent faktisk oplever en stærk økonomi i hverdagen her og nu.

Artiklens emner
Las Olsen