Tid til sporskifte: Inflation skyder klassisk portefølje i sænk

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Solide afkast har gjort 60/40-porteføljen med 60 pct. aktier og 40 pct. obligationer populær, men den tid er sandsynligvis forbi.

I fire årtier har USA haft verdens bedst performende aktiemarked. I samme periode har renten været i strukturel nedgang, og det fik obligationskurserne til at stige og understøttede højere aktier på grund af udsigt til billig kapital, der kunne investeres i forretningen.

Nu, da renterne ikke længere falder strukturelt og enorme mængder kapital allerede er proppet ind i det amerikanske aktiemarked, forventer de fleste eksperter, f.eks. Lyn Alden, at en 60/40-portefølje giver lavere afkast de kommende årtier på grund af strukturelt forhøjet inflationsrisiko.

Investeringsguruen Lawrence McDonald skriver i sin seneste bog, at verden vil opleve vedvarende inflation i det næste årti, fordi vi vil se flere stormagter i verden, der kæmper om ressourcerne.

60/40-porteføljen præsterer dårligt under høj inflation – som f.eks. i 2022. Selvom inflationen nu ser fornuftig ud i Danmark, påvirkes vi af skvulp i store økonomier som EU, USA, Kina, Mellemøsten og Rusland, der alle står med økonomiske og geopolitiske udfordringer. Det øger risikoen for perioder med højere inflation.

Kriserne om Ukraine, Palæstina og Taiwan kan betyde store prisudsving i råvarer som olie, gas og metaller. Kina sidder på en stor del af verdens produktion af sjældne metaller, der er centrale i den grønne omstilling. Hvis Vestens spændinger med Kina øges på grund af Taiwan, kan metalpriserne stige enormt.

Derudover er gælden i de fleste store økonomier så høj, at der er et latent politisk incitament til at bruge inflation som redskab til at mindske gælden.

Råvarer mangler i porteføljen

Man kan imødegå risiko for inflation med råvarer i porteføljen. Råvareinvestorer såsom Jim Rogers taler for tiden om at råvarer som guld og sølv vil klare sig bedre end aktier, og at man bør øge andelen af dem i porteføljen.

Men råvarer er gået totalt af mode og har endda fået et dårligt ry.

Olie er den økonomisk største råvare, og vi står midt i den grønne omstilling, hvor de fossile råvarer gradvist er blevet fjernet som produkt på alle investeringshylder. Sparindex Globale Aktier har som en af de sidste danske fonde fjernet dem fra deres globale indeks så fonden blev mere klimavenlig. Medmindre man er bekendt med avancerede investeringsprodukter som futures og optioner, er der stort set kun guld tilbage at investere i som almindelig privatinvestor, da det nu er næsten umuligt at finde råvarer i danske fonde, og et beskedent udvalg af ETF’er i EU.

Råvarer har generelt performet dårligt i 40 år, og derfor er interessen ekstremt lav i dag. Men historisk har råvarer været cykliske, og nu mener alle de ovennævnte eksperter, at tiderne skifter.

Hvilke porteføljer inkluderer råvarer?

Der findes adskillige anerkendte porteføljer med råvarer, som investorer har benyttet gennem tiderne.

“Den Permanente Portefølje” blev for årtier siden populariseret af den amerikanske investeringsrådgiver og politiker Harry Browne. Den består af 25 procent af hver: Aktier, obligationer, kontanter og guld. Den klarer sig fornuftigt både under recession og opsving. Siden 1994 har den haft 6,64 procent afkast om året, men det afhænger af hvilke aktier og obligationer, man vælger.

25 procent i kontanter er nok mere, end de fleste vil føle sig komfortable med, hvis man forsøger at adressere risikoen for inflation.

“Alle Årstider Porteføljen” er udviklet af Ray Dalio fra verdens største hedgefond, Bridgewater Associates, og er designet til at præstere godt under alle forskellige slags økonomiske betingelser. Den omfatter 30 procent globalt spredte aktier, 40 procent lange obligationer, 15 procent mellemlange obligationer, 7,5 procent råvarer og 7,5 procent guld. De seneste 30 år har porteføljen opnået et årligt afkast på 7,42 pct.

Der findes mange andre porteføljer, som er værd at kigge på. Men overordnet anbefaler de nævnte eksperter at få flere “hårde” aktiver som råvarer og guld (alternativt kunst eller vin) ind i porteføljen og generelt sørge for global spredning af sine aktier.

Jeg tænker ikke negativt om porteføljer med et grønt fokus – dén trend tror jeg også på. Men den grønne omstilling kræver råvarer. Så investorer med mindre risikotolerance og fokus på at beskytte deres formue, fordi de f.eks. er tættere på pensionstilværelsen, bør fremover overveje råvarer, alternative investeringer og global spredning af aktier.