Dansk satsning på kvanteteknologi er en af de modigste nogensinde

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

En modig beslutning truffet på tværs af politiske partier og i samarbejde med stærke fonde, universiteter og erhvervslivet. Men også en helt rigtig beslutning. For vi står både samfunds- og erhvervsmæssigt med et kæmpe potentiale, hvis vi gør det rigtigt.

Det globale marked for kvanteteknologi omsatte for 26,6 mia. kr. i 2022, og med årlige vækstrater på omkring 21,5 pct. forventer man, at markedet vil runde de 146,7 mia. kr. allerede i 2031.

Kvanteteknologien spås med andre ord at blive en af fremtidens helt store vækstmotorer, og derfor giver det god mening, når både regeringen, universiteter, fonde – ja, hele bydele indretter sig efter det.

Med udgangspunkt i det ikoniske Niels Bohr Institut har Danmark længe været en af de førende nationer inden for kvanteforskning. En position, der bl.a. fik Microsoft til at placere sit kvantelaboratorium i landet, og som også fik Natos Center for Quantum Technology til København.

Men der er ikke bare fart på udviklingen og forskningen inden for kvanteteknologien i Danmark. Også investeringslysten er stor.

I maj meldte Novo Holdings ud, at selskabet vil investere 1,4 mia. kr. i at opbygge et økosystem for især danske kvanteteknologiske startups med særlig fokus på life science. Ganske kort efter fortalte Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), at den ville sammensætte en kvantefond, der med 1 mia. kr. i ryggen skal investere i især danske kvantevirksomheder.

Og med en national kvantestrategi, der både omhandler forskning og kommercialisering, er der heller ingen tvivl om, at regeringen aktivt støtter op om tiltagene.

Senest har Københavns Kommune så løftet sløret for, at den vil byudvikle et helt område i midten af København med fokus på life science og kvanteteknologi.

Initiativet efterligner de innovationsmiljøer, som man med succes har bygget op om de store amerikanske universiteter som f.eks. MIT.

Et byområde, hvor studerende, forskere, iværksættere og investorer hver dag vil kunne mødes og arbejde sammen om at udvikle morgendagens løsninger til en bedre verden.

På MIT har det miljø skabt over 4.500 startups, hvoraf 56 er blevet til unicorns (virksomheder med en værdi på mere end 1 mia. dollars).

En succeshistorie vi gerne må kopiere i Danmark.

En dansk og europæisk udfordring at blive nummer et

Det danske forskningsmiljø for kvanteteknologi er blandt de stærkeste i verden. Men kigger vi rundt i verden, halter vi efter flere af de andre førende lande, når det kommer til at omsætte forskning til kommerciel anvendelse og etablering af nye virksomheder.

I USA har man en stærk iværksætterkultur med stor appetit på risiko samt et skarpt fokus på hurtig indtjening. Det gør, at man er ekstremt dygtig til at kommercialisere nye teknologier og tiltrække investorer og kapital, så iværksættere hurtigt kan fortsætte deres vækstrejse.

Kina er måske ikke first-mover, men når først statsapparatet har sat en retning, har det nogle enorme muskler, der gør, at det for alvor kan flytte tingene – også på globalt plan.

I Europa er vi nok mere kendte for at skal have styr på al regulering, lovgivning og arbejdsprocesser, inden vi rykker. Ofte uden det store budget.

Det gør, at vi måske nok ender med det helt rigtige setup, men at det har taget for lang tid i forhold til USA, og at vi ikke kan hamle op med den kæmpemuskel, vi ser fra Kina. Og så er det svært at vinde kampen.

Vi må ikke tabe guldet på gulvet – igen

Man estimerer, at godt 35 pct. af USA’s bnp kan spores til kvanteteknologi, som er indlejret i alle dele af den teknologi og de løsninger, vi anvender i dag. Kvanteteknologi, som er blevet udviklet i Danmark, men hvor vi som nation ikke har formået at få en eneste krone ud af vores tidlige forskning og satsninger. Det må vi ikke gentage!

Derfor er et stærkt forankret kvantemiljø, hvor universiteterne, researchcentre og virksomheder arbejdet tæt sammen, nødvendigt, ikke bare for at tiltrække investorer og kapital, men for at skabe et stærkt økosystem, som skal sikre, at Danmark denne gang høster gevinsten af vores indsatser, så vi som samfund og erhvervsliv kan indfri det væksteventyr, Danmark skal leve af i det 21. århundrede.