Fortsæt til indhold

Kære Lucas, Sofie og alle andre nye studenter: Pas på erhvervslivets flodheste

Tillykke, studenter. Når I en dag skal ud i erhvervslivet, er der to typer, I skal undgå, og én I skal opsøge.

Debat
Anders Heide Mortensenkommentator på Finans og kommunikationsrådgiver

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Heide Mortensen

Det år, I blev født, nyudsprungne studenter, var Sofie og Lucas de mest populære navne. Men det var Muhammed, der blev kendt.

Jyllands-Posten trykte nogle tegninger af Muhammed. SÅ blev der ballade. Hvis det samme var sket i år, ville regeringen sikkert have fundet på et forbud, men det var en uoplyst tid, hvor vikinger holdt til i skovene vest for Silkeborg, og ytringsfrihed var ytringsfrihed.

Problemet er, at når der er noget, som man ikke har et sprog for – for eksempel ”upraktisk ytringsfrihed” – kan man ikke gribe ind eller undgå det. Engang vil man sikkert få et sprog for ”studentergilder, der ligger så sent i kalenderen, at mange i klassen mentalt er videre og egentlig glæder sig til at sige farvel til den halvdel af 3.z, der har været på dødsdruk i 14 dage og ikke vil slippe Festen efter Studenterhuen og ingen planer har bagefter. Ingen”. Men sproget findes vist ikke. Endnu.

Når I har badet færdig i springvand, branddamme, prosecco og cremant og været på den obligatoriske rundrejse i Asien og taget en uddannelse, Lucas og Sofie, bliver det en dag alvor. I skal ud i det erhvervsliv, der er fundamentet under velfærdssamfundet, og som byder på fantastiske og forfærdelige oplevelser for en nyansat i sit første, rigtige job.

Udover flodheste er der en type mere, I skal passe på, Lucas og Sofie. Det er ledere, der gerne vil mene noget, men ikke kan finde ud af at mene noget.
Anders Heide Mortensen

I sidste uge opdagede jeg, at der fandtes et sprog for at være ny og grøn i en virksomhed, der har ansat én til at lave analyser og beslutningsgrundlag, og man løser sin opgave, og derefter bliver ens arbejde fejet af bordet. Bare sådan. Af en såkaldt ”flodhest”. På en engelsk en ”HIPPO”.

HIPPO er et akronym for ”Highest Paid Persons Opinion”. Virksomheder, der er styret af flodheste, sætter medarbejdere til at lave detaljerede analyser og komplekse rapporter, men når beslutningen skal træffes, overruler den højest lønnede persons mening alt. ALT. Hvad flodhesten synes og tænker og føler, slår til enhver tid data, evidens og fakta. Tak, @Mette Hejl, for indsigten.

Gå uden om flodhestestyrede virksomheder, Sofie og Lucas - særligt i begyndelsen af jeres karriere. Man bliver desillusioneret og kynisk af at få en analyse, man er blevet sat til at udarbejde, verfet væk som en flue, fordi en højt lønnet ”Per”, ”Ole”, ”Charlotte” eller ”Marianne” ligesom tænker noget. Eller ligesom føler noget.

Nogle år efter studenterhuen fik jeg arbejde i en flodhestestyret virksomhed. I begyndelsen var jeg opfyldt af ærefrygt. Derefter af forundring. Til sidst af flodhestekvalme. Uanset om flodhesten i mødelokalet havde sat sig ind i en sag eller var blank, var engageret eller havde blikket rettet mod sin månedsløn, var fagligt kvalificeret eller i omegnen af uvidende, var vedkommende – flodhest. Med kørekort til at overrule fakta til fordel for en sansning eller synsning.

Udover flodheste er der en type mere, I skal passe på, Lucas og Sofie. Det er ledere, der gerne vil mene noget, men ikke kan finde ud af at mene noget.

I disse år er erhvervsledere, der mener noget om f.eks. ESG, AI og diversitet, finere end erhvervsledere, der ikke rigtig mener noget. Resultatet er forfærdeligt.

Mennesker med forholdsvis friske studenterhuer bliver sat til at formulere meninger på lederes vegne, der ikke er meninger, men markeringer, drevet af forfængelighed, klistret sammen af floskler og almindeligheder, der ikke kan støde nogen, og som 25 andre ledere har brugt før, på Folkemødet, et seminar eller LinkedIn.

Gå uden om typen, Sofie og Lucas. I er mere værd. Det er spild af liv at fabrikere meninger til mennesker, der egentlig ikke mener noget.

Nu kommer der noget højstemt vrøvl, beklager – men: Opsøg typen, der ser meningen med livet i deres gerning. Dem lærer man noget af.

En billedhugger, jeg kendte, havde en udstilling i Aarhus. Det var blevet fredag, da en journalist spurgte ham, uoriginalt, hvad han skulle, når han kom hjem om lørdagen. Billedhuggeren svarede, at han skulle i sit værksted og arbejde. ”Arbejde på en lørdag?”, spurgte journalisten desorienteret.

”Ja”, svarede billedhuggeren. ”Lørdag er vel også en dag”.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk

Artiklens emner
Ledelse
Anders Heide Mortensen