Vi må turde læne os frem og tillade os at blive ført af en vej, som vi måske ikke selv havde set
Måske er de bedste karrieremæssige skridt, vi kan tage, dem hvor vi lader os blive ført. Altså lader andre forme og flytte os et nyt sted hen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Lige nu står mange unge mennesker med deres optagelsesbrev i hånden til deres fremtidige uddannelse. Andre står måske med et afslag og skal nu finde en plan B. Selv husker jeg stadig tydeligt følelsen af, hvor definerende jeg syntes dette øjeblik var for min fremtid.
Men hurtigt fandt jeg ud af, at uddannelsesvalget kun er det første skridt på vejen. Selv nåede jeg at droppe ud af mit førstevalg, og sidenhen har mine karrieredrømme og ambitioner ændret sig i takt med hvert skridt, jeg har taget på min vej.
Personligt havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle ende med at læse erhvervsøkonomi på universitetet eller sågar forestillet mig, at jeg skulle arbejde med bæredygtighed. Jeg havde ikke planlagt at blive selvstændig eller som nu arbejde i en nordisk scale-up virksomhed.
Alligevel blev det min vej. Måske fordi jeg ubevidst altid har været bevidst om mit formål, og at jeg samtidig har været klar over, at jeg ønsker at bidrage positivt til den verden, jeg er er del af.
Jeg har altid hørt succesfulde ledere sige, at de aldrig har haft en karriereplan. Det har altid frustreret mig, for jeg har gerne villet vide, hvad jeg skulle gøre som det næste. Men livet og vores arbejdsliv er uforudsigeligt, og det kan være svært og nærmest umuligt at planlægge de muligheder, som opstår hen ad vejen.
Vi ved ikke, hvem vi møder på vores vej, hvordan verden eller vores liv udvikler sig. Vi ved ikke, hvornår organisationsændringer opstår, og der er generelt mange ting, som vi ikke kan tage højde for i vores karriereplan. Det bedste, vi kan gøre, må derfor være at have en klar ledestjerne i form af et formål og et stærkt værdisæt at navigere efter.
Du kan så herfra kalde det at “go with the flow”. Men misforstå mig ikke, det er ikke det samme som at læne sig passivt tilbage og se, hvad der sker. Nej, det kræver, at du aktivt læner dig frem, så mulighederne kan opstå og udfolde sig sammen med dig.
Når vi læner os frem, træder vi også ud i det ukendte og det uvisse. Her kan alting ikke altid planlægges. Det kræver derfor, at vi tør tage det næste skridt i takt med at stien opstår, mens vi bevæger os.
I takt med at jeg har bevæget mig frem, tilbage, op og til siden på karrierestigen, er der opstået forskellige muligheder. Jeg er ofte blevet set eller hjulpet på vej af andre mennesker. Nogle har trådt vejen før mig. Nogle har set et potentiale i mig, og dem skylder jeg selvfølgelig en stor tak.
Jeg tror på, at en af de bedste måder, hvorpå vi kan takke de mennesker, som har hjulpet os på vej, må være at gøre os umage for også at se potentialet i andre mennesker - og endnu vigtigere hjælpe dem på vej. Jeg mener faktisk, at vi som mennesker uanset hvad har et ansvar og en forpligtelse til at gøre netop dette.
Du behøver ikke have en ledertitel for at kunne praktisere det. Vi kan gøre det allerede, mens vi studerer, når vi hjælper en studiekammerat i et fag, hvor vi måske selv står stærkere. Det kan være ved at anbefale en, du kender, til en stilling i virksomheden, du arbejder i, eller hvis du en dag selv får muligheden for at ansætte eller forfremme en medarbejder, som du ser potentiale i.
Vi har alle indimellem brug for et lille skub, en hjælpende hånd eller et nyt perspektiv for at kunne løfte os selv videre. Det er dog ikke altid, at vi oplever timingen som værende særlig belejlig, og det er ikke sikkert, at det der sker, helt flugter med vores oprindelige forestilling, drøm eller karriereplan.
Derfor kræver det, at vi som individer tør læne os frem, møde mulighederne og tillade os at blive ført ad en vej, som vi måske slet ikke selv havde set for os.
Det er ikke kun afgørende for, at vi kan lande på den rigtige uddannelseshylde eller skabe et spændende arbejdsliv. Jeg mener også, at dette bliver helt afgørende for, at vi i fællesskab kan skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for os alle.



