Las Olsen: Ny finanslov byder næppe på pengeregn

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er august, og det betyder, at vi snart får regeringens finanslovsforslag for næste år med alt, hvad det indebærer af kamp om penge til alle de mange formål, som staten er blandet ind i.

Efter den store diskussion om større råderum og stærke offentlige finanser før sommerferien kunne man måske tro, at det bliver nemt denne gang, fordi der kan deles penge ud med rund hånd til både forbrug og skattelettelser, men så enkelt er det ikke.

Økonomisk politik handler ikke kun om, hvad der er råd til, men også om at forsøge at undgå for store udsving. En måde at se det på er, at man støtter efterspørgslen efter varer og tjenester, når den ellers er for lille til at opretholde en høj beskæftigelse. Tilsvarende dæmper man efterspørgslen, når den ellers er så stor, at den ikke kan opfyldes og bare skaber inflation og ikke reel velstand.

Det lyder måske simpelt nok, men det er det bestemt ikke. Der vil næsten altid være usikkerhed om, hvorvidt efterspørgslen er for høj eller for lav, og om, hvilke instrumenter der kan eller ikke kan bruges til at gøre noget ved det, og sådan er det også nu.

Vi har således en økonomi, hvor beskæftigelsen bliver ved med at stige måned for måned, og det seneste tal for lønvæksten på det private arbejdsmarked er 6,5 pct. årligt, og det er langt over normalen. Men vi har også en økonomi, hvor arbejdsløsheden har været støt stigende i mere end to år, og hvor seneste tal for inflationen er 1,1 pct. årligt – altså under de 2 pct., der anses som normalt. Skal der så lempes eller strammes?

Personligt mener jeg, at der er plads til lidt lempelse af finanspolitikken. De store lønstigninger er formentlig mest udtryk for, at det store tab af købekraft under inflationen i 2021-2022 skal indhentes igen, snarere end et vedvarende voldsomt lønpres. Den stigende beskæftigelse hænger sammen med en stor tilgang af arbejdskraft fra udlandet, hvilket er hovedårsagen til, at arbejdsløsheden og beskæftigelsen stiger samtidig, og at jobvæksten altså ikke betyder overophedning.

Lempelse kommer vi også til at få. Det vigtigste instrument (efter min mening) til at forsøge at skrue op og ned for efterspørgslen er pengepolitikken, hvilket i praksis mest vil sige, hvad Nationalbankens renter er fastsat til. I Danmark varetages pengepolitikken reelt af Den Europæiske Centralbank, som satte renten ned i juni, og som klart forventes at komme med flere rentenedsættelser over det kommende år eller to.

Spørgsmålet for de danske politikere bliver derfor, om der skal lempes eller strammes i forhold til det, centralbanken lægger op til. Inflationen i Danmark er til den lave side i forhold til inflationen i eurolandene, men lønstigningerne er højere herhjemme. Det er ikke oplagt, at der er behov for en særlig dansk korrektion i den ene eller anden retning vurderet ud fra nøgletallene.

Dertil kommer, at økonomisk politik bestemt ikke er noget præcisionsinstrument. Selvom man gør sig nok så meget umage med finansloven, er det i praksis meget usikkert, hvad der ender med at komme ind af skatter eller være af udgifter, og politikkens effekt på økonomien afhænger af usikre modelberegninger og også af forhold som, om pengene bliver brugt på import, løn eller skattelettelser.

I sin seneste prognose har regeringen lagt op til en marginal lempelse af finanspolitikken i 2025, svarende til 0,1 pct. af bnp. Det er så lidt, at det nærmest er det samme som uændret politik, og mon ikke det også lander deromkring i det endelige resultat.

Hvornår mærker vi så, at det tegner bedre for de offentlige finanser? Man kan i hvert fald rolig sige, at vi har noget at stå imod med, hvis vi skulle løbe ind i virkelig dårlige tider, og der er brug for at hjælpe økonomien også udover, hvad pengepolitikken kan klare.

Det er en god situation at være i, også sammenlignet med en hel del andre lande. Også i fravær af nye kriser vil jeg nu mene, at der er mulighed for mindre lempelser, hvad enten det er i form af højere udgifter eller lavere skatter, men de vil formentlig komme meget gradvis og forsigtigt for at holde igen på effekten på dansk økonomi som helhed.