Effektiviteten af kunstig intelligens fordamper uden meningsfuldhed
Erfaring med generativ AI er i høj grad en individuel sag. Derfor går vejen over jobmæssig meningsfuldhed, hvis ledere skal bringe deres virksomhed succesfuldt frem til næste – og måske afgørende – fase i AI-revolutionen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
”Kunstig intelligens (AI) tager ikke dit job. Det gør mennesker, som kan bruge AI”. Nogenlunde sådan lød det i Finans 14. august, hvor vi både kunne læse om helt generelle danske effektivitetsgevinster målt af Boston Consulting Group og helt specifikke AI-drevne produktionsprocesser hos reklamebureauet Blonde.
Meget rigtigt. Vores debat om kunstig intelligens går galt i byen, hvis den handler om generelle betragtninger om forholdet mellem menneske og maskine eller nationaløkonomiske forudsigelser om teknologidrevet arbejdsløshed.
Lige nu påvirker teknologien i stedet vores opgaveløsning fra opgave til opgave. AI erstatter ikke roller eller hele erhverv i ét snuptag. I hvert fald ikke endnu. Derfor er vores individuelle parathed, vilje og en vis sjat af tilfældighed afgørende for, om vi høster erfaring med kunstig intelligens.
Allemandseje
De metoder og teknologier, som udgør kunstig intelligens, har en del år på bagen. Det er kombinationen med chatbotten, som for alvor har boostet brugen af AI. Generativ AI er blevet allemandseje. Uanset om du bruger ChatGPT fra OpenAI’s hjemmeside eller om din virksomhed har stillet Microsofts CoPilot til rådighed for dig som en app, så er det et individuelt valg, om du rent faktisk bruger den.
Jeg bruger selv ChatGPT, CoPilot og Midjourney til brainstorming, opsummering, storyboards, billedgenerering og videnindsamling. Men jeg kunne ikke drømme om at lade maskinen skrive mit debatindlæg i Finans. Forleden så jeg en kritisk replik på LinkedIn om, at man kan ”lugte” på et opslag, om det er skrevet af en chatbot og ikke et menneske. Det fnugfrie, upersonlige og på-den-ene-side-og-på-den-anden-side-agtige afslører den automatiserede tekst.
Hvad kan ledere gøre?
Kunstig intelligens skulle komme på alles læber som et personligt produktivitetsværktøj og ikke som en nøje udrullet og strategisk udtænkt virksomhedsløsning. Mange af os, som i årtier har arbejdet med data, analyse og ledelsesinformation, ville have gættet på det modsatte. Det kommer først i næste fase, når vi som medarbejdere kommer til at tale med virksomhedens datagrundlag i mere lukkede miljøer, og hvor en række processer bliver mere automatiserede og intelligente.
Hvordan kan vi som ledere tænke og agere, så vi positionerer virksomheden til denne næste fase? Jeg tror, at vi skal være meget skarpe på at finde skellet mellem meningsfuldhed og meningsløshed set fra et medarbejdersynspunkt.
Den generative AI påvirker kontor- og vidensjob, som ikke før har været udsat for potentiel teknologidrevet disruption i denne størrelsesorden. Hvor en del industrielle robotter førte til færre opgaver og mere ensidige funktioner for arbejderne på fabriksgulvet, kan det gå begge veje med AI på kontoret. Men går man efter en automatiseret effektivitet, der reducerer den menneskelige meningsfuldhed i jobbet, så taber man hurtigt både innovationskraft og medarbejderressourcer. Det effektive er altså alligevel ikke effektivt, hvis det skaber meningsløshed for mennesker.
Fokus på meningsfuldhed
Generativ AI breder sig gennem individuelt initiativ og motivation. Vi er kun lige ved at lære teknologien at kende, og som virksomheder kan vi skabe mere eller mindre gode rammer for at forstå, styre og dele denne erfaring. Her skal vi fokusere på, hvad der er meningsfuldt og værdifuldt for os selv og vores kolleger. Hvis nogen finder en smart måde at løse opgaver på, så skal vi have den til at brede sig, og vi skal afdække potentielle risici.
Jo bedre vi er til dette, jo flere og bedre ideer får vi til at træde ind i næste fase. Når kunstig intelligens måske bliver en virksomhedsløsning på vores egne data, hvor vi differentierer os på markedet. Det bliver nemlig ikke i form af sparede timer på opgaveløsningen drevet af individuel brug af CoPilot, ChatGPT eller en tredje AI-bot, at markedsandelene rykker sig. For langt de fleste er det nu, vi kan forberede os kulturelt og organisatorisk på et kommende AI-drevet teknologispring, som vil have kraft til for alvor at ændre vores arbejdsliv.
