Fortsæt til indhold

Ørsted-bestyrelse bør lede efter Nippers afløser

Der er grænser for, hvor tynd børsmarkedets tillid til en topchef kan slides. Ørsteds topchef hænger i en meget tynd tråd.

Mads Nipper tiltrådte som topchef for Ørsted på toppen af investorverdenens grønne eufori, hvor der skulle sælges vedvarende energiprojekter til hele verden. Ledelsesopgaven blev med store økonomiske udfordringer for den grønne omstilling en helt anden. Det er ikke gået særlig godt, og hans direktørstol er glohed efter en ny uventet serie tab i USA. Foto: Casper Dalhoff
Debat

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Søren Linding

Det seneste års nedtur har nærmest været fatal for Ørsted og topchef Mads Nipper. Der kan siges og skrives meget om rentestigninger, bøvl med forsyningskæder, inflationschok og dårlig projektstyring i den grønne danske energikæmpes amerikanske havvindmølleprojekter. Og det er der også blevet. Resultatet har været kæmpe milliardtab, en presset aktiekurs og en større hestekur for at redde størstedelen af en ambitiøs ekspansionsplan.

De forskellige ledelsessvigt er blevet tørret af på et par koncerndirektører, mens der også er kommet en ny leder af bestyrelsen.

De drastiske tiltag blev akkompagneret med forsikringer fra topchef Mads Nipper om, at der var gjort, hvad der stod i ledelsens magt for at inddæmme risikoen og bane vejen for en genopbygning af ejernes tillid.

Efter den seneste voldsomme nedtur i november sidste år og i takt med et moderat rentefald har Ørsted fået mere ro på bagsmækken, styr på flere af de vingeskudte projekter og ikke mindst leveret en solid indtjening fra sin ordinære kerneforretning. Det har børsmarkedet efterfølgende kvitteret for med solide kursstigninger.

Indtil i dag.

Det amerikanske vindeventyr bliver ved med at levere uventede negative overraskelser i form af flere nedskrivninger og en ny dyr forsinkelse på et stort projekt, mens den prestigefyldte satsning på grønne brændstoffer lider et kæmpe tilbageslag ved at droppe et stort metanolprojekt i Sverige.

Det leder ikke overraskende til nye bekymringer om, hvorvidt Mads Nipper er manden, der skal lede Ørsted i fremtiden.

Det er selvfølgelig ikke første gang, at der stilles spørgsmålstegn ved Mads Nippers lederskab af det statskontrollerede energiselskab. Han har hidtil overlevet ved at pege på de mange udfordringer, som hele vindmølleindustrien har oplevet i de sidste par år.

Men det er vigtigt i lyset af de nye tab at gennemføre en fundamental selvransagelse i bestyrelsen. Kan Ørsteds nye problemer stadig betegnes som symptomer på industriens fortsatte krise? Eller er det et nyt eksempel på dårlig ledelse?

Kan Ørsteds nye problemer stadig betegnes som symptomer på industriens fortsatte krise, eller er det et nyt eksempel på dårlig ledelse?
Søren Linding, virksomhedsredaktør

Her er den nye bestyrelsesleder Lene Skole belastet af sin fortid, da hun - før hun satte sig for bordenden - har været næstforperson gennem ni år. Derfor kan hun også føle sig ansvarlig for udviklingen og give Mads Nipper længere snor.

Der er heller ingen tvivl om, at Mads Nipper er en ypperlig menneskeleder, der er mindst lige så god til at lede opad som nedad. Stor politisk velvilje i regeringen kan også være med til at give ham en ny chance for at genvinde tilliden.

Det bør imidlertid ikke forhindre bestyrelsen i at gøre sit arbejde og sikre, at der er en afløser klar, hvis tilliden til Mads Nipper lider et nyt knæk. Det skal tilføjes, at tillid til en topchef ikke kan gradbøjes. Bestyrelsen har fuld tillid, indtil den ikke har tillid mere.

Et ord, der går igennem torsdagens regnskabsmeddelelse, er derisking eller nedbringelse af risiko i de mange udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi. Det er selvfølgelig en følge af de mange udfordringer i de amerikanske havvindmølleprojekter og efterfølgende milliardtab.

Det kan ikke undgå at betyde, at Ørsted har en anden og mere konservativ risikoappetit, og det er gået ud over en større satsning indenfor grønne brændstoffer, kaldet power-to-x. Det er bemærkelsesværdigt, når blandt andet de store rederier, herunder A.P. Møller-Mærsk, gerne vil aftage meget store mængder til sine mere klimavenlige skibe.

Det skal tilføjes, at tillid til en topchef ikke kan gradbøjes. Bestyrelsen har fuld tillid, indtil den ikke har tillid mere.
Søren Linding, virksomhedsredaktør

Den syngende amerikanske lussing betød i starten af året en rundbarbering af Ørsteds storstilede ekspansionsplan om at nå 50 GW vedvarende energi i 2030 svarende til et investeringsbudget på 475 mia. kr. i 2023-2030 til nu 35-38 GW og 270 mia. kr. i 2024-2030.

Selv om det reducerer kapitalbehovet med i størrelsesordenen 150 mia. kr., er balancen svækket, og der skal sælges andele i vindmølleparker for 115 mia. kr. frem mod 2030, herunder hele 70-80 mia. kr. i 2024-2026.

At bedømme på spørgelysten på torsdagens analytiker- og investorkonference er bekymringen, at det ikke kommer til at ske, og Ørsted risikerer at lægge mange penge selv til sin trimmede vækstplan.

Mads Nipper kan dog trøste sig med, at det blæser fornuftigt meget, og det giver pæn fremgang i resultatet fra de mange havvindmølleparker i drift, så budgetterne kan fastholdes for 2024.

Der er grænser for, hvor mange uventede negative overraskelser en topchef kan præsentere sine ejere for. Mads Nipper har for længst opbrugt sin ration.

Søren Linding er virksomhedsredaktør og erhvervskommentator på Finans. Følg ham på X: @sorenlinding.

Artiklens emner
Vedvarende energi
Ørsted