Presset øges på centralbankerne efter turbulens

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Sommerferien er forbi, og det var lidt af en hverdag at komme tilbage til efter to dejlige uger med hele familien i det smukke, bjergrige Centralslovakiet. For knap havde vi krydset grænsen til Danmark, før en orkan brød ud over de finansielle markeder.

En svag jobrapport, som afslørede en stor stigning i arbejdsløsheden i USA i juli, udløste på et splitsekund frygt for, at en recession står for døren i verdens ubetinget vigtigste økonomi. Konsekvensen var den velkendte: Investorerne flygtede ud af risikable aktiver og søgte mod sikker havn med det resultat, at både aktiekurser og renter styrtdykkede.

Nu har markederne rettet sig noget siden. Det er der flere årsager til. Først og fremmest fordi investorerne er overbeviste om, at den amerikanske forbundsbank, Fed, vil understøtte økonomien ved at sænke renten markant allerede i år. Men også, fordi de fleste nøgletal fra USA faktisk indikerer, at der fortsat er gang i hjulene, og at virksomhederne har det godt. Det afslører de mange flotte regnskaber, som er blevet offentliggjort for nylig.

Når det er sagt, er der næppe nogen tvivl om, at verdens største økonomi står over for en afmatning. Nøgletallene er svagere nu end for få måneder siden, men en såkaldt ”blød landing” er efter min mening fortsat langt mere sandsynlig end recessionsscenariet. For dykker man dybere ned i arbejdsmarkedsstatistikken, viser det sig nemlig, at stigningen i ledigheden snarere skyldes, at arbejdsudbuddet i USA er vokset meget som følge af indvandring, end at der har været tale om et voldsomt fald i beskæftigelsen. Og så længe folk ikke i stor stil mister deres job, er risikoen for, at de må reducere forbruget og i værste fald gå fra hus og hjem, stærkt begrænset.

Men også en blød landing er forenelig med, at renten kan blive sat ned, så længe inflationen bare bevæger sig ned mod bankens målsætning på 2 pct. Og det gør den. Derfor kan Fed med ro i sindet sætte renten ned allerede på sit næste møde i september og dermed undgå at skuffe markederne. Det store spørgsmål er, om Fed også vil følge markederne fremadrettet. For de lægger nemlig lige nu op til, at Fed reducerer renten meget mere frem mod slutningen af 2025, end hvad banken selv skønnede nødvendigt i juni.

Så markederne lægger pres på Fed, men det er de ikke de eneste, som gør for tiden. For selveste Donald Trump blander sig nemlig også. På en pressekonference på sit landsted i Florida, Mar-a-Lago, kort efter nedturen på aktiemarkedet argumenterede han nemlig for, at USA’s præsident burde have et ord at skulle have sagt i rentepolitikken. I hvert fald hvis det var ham. For som han sagde på vanlig Trumpsk vis: »I mit tilfælde har jeg tjent mange penge, jeg har haft stor succes, og jeg tror, jeg har et bedre instinkt end mange i Fed og formanden.«

Det er uhørt, at en præsidentkandidat i et liberalt demokratisk samfund sår tvivl om centralbankens uafhængighed, men alligevel kommer bemærkningen ikke som den helt store overraskelse. For mens Trump var præsident, udskammede han nemlig hyppigt formanden for Fed, Jerome ”Jay” Powell, på de sociale medier. Bl.a. på Twitter, nu X, efter en – meget apropos – svag jobrapport i september 2019: »I agree with @jimcramer the Fed should lower rates. They were WAY too early to raise and Way too late to cut – and big dose quantitative tightening didn’t exactly help either. Where did I find this guy Jerome? Oh well you can’t win them all!«

Selvom Fed rent faktisk satte renten ned på de to efterfølgende møder, tvivler jeg på, at det var på grund af Trumps udgydelser, men alene for at leve op til sit mandat, som er at sikre fuld beskæftigelse og en lav, stabil inflation i USA. Og ligesom Trump tydeligvis ikke har ændret sit alter ego, er jeg overbevist om, at Fed fortsat vil værne om sin uafhængighed.

Alt andet ville føre til mistillid til en af de vigtigste institutioner i verden og furore på de finansielle markeder. I den forbindelse er det værd at nævne, at Kamala Harris, som aktuelt er storfavorit blandt bookmakerne til at vinde valget, har erklæret, at hun som præsident »… aldrig vil blande sig i bankens beslutninger«.

Selvom præsidentvalget af mange gode grunde vil få stor opmærksomhed på markederne over de kommende måneder, tror jeg dog, at det mest afgørende for udviklingen bliver, hvordan nøgletallene for økonomien falder ud. Dårlige nyheder kan hurtigt fremmane recessionsfrygten på ny og sende aktiekurser og renter sydpå, mens gode nyheder kan have den modsatte effekt. Jeg hælder nok selv mest til det sidste vel vidende, at der oven på sommerens sol og varme som regel venter et blæsende efterår.