Generationerne skal favnes af fremtidens ledere

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er nye toner, når en direktør fyrer sig selv, fordi han erkender, at han ikke kan håndtere de yngre generationers krav – som Uffe Lyngaae fra kommunikationsfirmaet Publico har gjort. Det lyder i mine ører som et eksempel på, hvor kompleks lederrollen anno 2024 er blevet.

Og der er da også sket meget siden 1899, da Lederne blev grundlagt. Det gælder ikke mindst selve ledelsesrollen. I takt med, at nye generationer er trådt ind på arbejdsmarkedet, er kravene til den enkelte leder fulgt med historiens vingesus og er gået fra fortidens kæft, trit og retning til at rumme forventninger om, at den moderne leder skal favne værdier som inklusion og empati, samtidig med at man skal vise handlekraft og have visioner – og heldigvis for det.

I denne uge kan Lederne så fejre 125-års jubilæum i en helt ny virkelighed, hvor det gælder om både at indfri medarbejdernes ønsker om god ledelse, og de kontante krav til den kommercielle bundlinje.

Et jubilæum er som bekendt også en lejlighed til at tage et kig ind i fremtiden for både de danske ledere og arbejdsmarkedet som helhed. Derfor præsenterede vi mandag Generationsanalysen 2024 – forventninger til fremtidens arbejdsliv – som bygger på over 9.000 besvarelser fra privat- og offentligtansatte og medlemmer hos Lederne. En analyse, der måske kunne have reddet Uffe Lyngaae fra at fyre sig selv.

Udfordrende lederrolle

For aldrig har der været så mange generationer på arbejdsmarkedet samtidig. Og som noget helt unikt kortlægger den nye analyse alle disse generationer, deres drømme og ønsker om arbejdslivet og deres ledere på én og samme tid.

Et kig i analysen viser, at der selvfølgelig er store forskelle på generationerne. Det understreger, at danske ledere i dag står overfor en hidtil uset udfordring, når alle generationerne skal favnes på et omskifteligt og alsidigt arbejdsmarked.

Men faktisk viser analysen også, at de forskellige generationer på mange måder er enige, når de bliver spurgt til, hvad de forventer sig af fremtidens arbejdsliv og fra fremtidens ledere. Det gælder både ønsket om balance mellem arbejde og fritid, nye teknologier og interessen for at arbejde på en virksomhed, der er klimabevidst.

Samtidig understreger analysen, at medarbejderne efterspørger ledere, som blandt andet er anerkendende, retfærdige, samarbejdende og ansvarlige. Heldigvis tør jeg godt skrive, at det tror jeg faktisk, mange ledere allerede er.

Derudover er hybridarbejde alle generationers foretrukne arbejdsform – med undtagelse af generation Baby Boomers, som foretrækker 100 procent fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen. Samtidig er der næsten lige store andele på tværs af generationerne, som peger på, at hjemmearbejde kan udfordre samarbejdet.

Ledere skal balancere hensynet til drift, produktivitet, samarbejde og trivsel med medarbejdernes forskellige ønsker til fleksibilitet. Det kræver stor omtanke og planlægning på de enkelte arbejdspladser, hvor mulighederne for tilrettelæggelse af arbejdet kan være meget forskellig i forhold til arbejdsopgaver og -funktioner.

Nye perspektiver på fremtidens arbejdsliv

Formålet med dette 360 graders tjek på fremtidens danske arbejdsmarked er da også at blive klogere, så vi kan blive endnu bedre. For nu får vi brugbar viden, som kan give nye perspektiver i diskussionen om fremtidens arbejdsliv og ledelse.

Som leder skal du kunne rumme medarbejdernes drømme om det ideelle arbejdsliv, men du skal som sagt også være i stand til at træffe de svære beslutninger, når det eksempelvis er tid til at effektivisere eller omstille i en verden under konstant forandring og pres.

Så til alle ledere – nu og i fremtiden: Glæd jer, for det kan godt være, at lederrollen er både kompleks og udfordrende, men den rummer også uanede muligheder, hvis man formår at samle generationerne på arbejdspladserne – generationsanalysen viser vejen.