Fortsæt til indhold

Vi skal sikre flere sejre og færre nederlag for vores unge

Mange unge starter på uddannelser, som de ikke har forudsætningerne for at gennemføre. Det fører til forudsigelige nederlag, ligesom det koster samfundet dyrt. Det er på tide at gøre noget ved problemet.

Debat
Brian MikkelsenAdm. direktør i Dansk Erhverv

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Brian Mikkelsen

I dag holder Dansk Erhverv årsdag i Bella Center i København. Flere end 1.300 fra erhvervslivets top og Christiansborg deltager, og jeg er helt sikker på, at det bliver en fantastisk oplevelse.

Selv om det helt sikkert bliver underholdende og inspirerende, er der også alvorlige ting på tapetet. Som et ansvarligt erhvervsliv skal vi tage fat i de store udfordringer, som samfundet står overfor. For vi er en del af samfundet, og samfundet er en del af os. Hvad der gavner erhvervslivet, gavner samfundet. Og omvendt.

Én kæmpe udfordring, som rammer os alle, er, at danske unge alt for ofte mødes af et uddannelsessystem, som de ikke har de faglige eller personlige forudsætninger for at klare. Resultatet er i mange tilfælde forudsigelige nederlag, som risikerer at bremse de unges motivation og muligheder for at gennemføre en uddannelse.

Vi skal være langt bedre til at gribe de unge tidligere og ikke lukke dem ind på en uddannelse, de aldrig havde evnerne til at gennemføre.
Brian Mikkelsen

I Dansk Erhverv har vi regnet på det, og den økonomiske konsekvens er, at unges omveje koster op mod 19,3 milliarder kroner eller det, der svarer til omkring 45.000 fuldtidsbeskæftigede.

Vi ser altså, at der er store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser af den måde, vores uddannelsessystem er skruet sammen på i dag. Et frafald kan være det personlige nederlag, der gør, at man aldrig får en uddannelse. Vi skal være langt bedre til at gribe de unge tidligere og ikke lukke dem ind på en uddannelse, de aldrig havde evnerne til at gennemføre. Der er brug for at reformere og investere i tiltag, der møder de unge i øjenhøjde og sikrer flere unge en uddannelse, der kan bruges på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt at understrege, at nogle af omvejene kan være både nødvendige og fornuftige, og at vi naturligvis aldrig kommer til at se, at der er nul omveje. At alle unge går den direkte vej. Men når det så er sagt, er der store potentialer i forhold til at sikre mange af vores unge langt flere sejre og i det hele taget et bedre liv.

Først og fremmest er det meget vigtigt, at vi klæder de unge langt bedre på til uddannelserne, inden de starter. Så har de en større sandsynlighed for at gennemføre, hvilket igen vil medføre flere sejre, færre nederlag og omveje.

I gennemsnit bruger de unge, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, cirka fire år på omveje. Fra tre år for universitetsuddannede til hele fem år for erhvervsuddannede. Af de fire år bruges omkring halvdelen i uddannelsessystemet, hvor de udløser tilskud til uddannelse og SU og potentielt arbejdskraft går tabt for samlet 17,3 milliarder kroner. 35-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bruger i gennemsnit knap tre år på omveje, hvor der udløses tilskud til uddannelse og SU for cirka to milliarder kroner.

Vi ser bl.a., at mange med lavere karakterer falder fra gymnasiet eller slet ikke bruger deres studenterhue. Dansk Erhverv foreslår derfor et adgangskrav på 6 til gymnasiet, så vi primært lukker dem ind, der har forudsætningerne for at få en god studentereksamen, som de bruger efterfølgende. Samtidig skal der være stærke alternativer til dem, som gerne vil noget andet. Her foreslår vi, at man laver en ny erhvervsrettet HF. Det er blot et eksempel på, hvordan vi kan gøre vores system bedre.

Endelig skal vi have meget mere merit. Der er et stigende politisk fokus på manglen på medarbejdere fra de store velfærdsuddannelser såsom lærer, pædagog og sygeplejerske. Analysen viser, at næsten halvdelen af de studerende på velfærdsuddannelserne er faldet fra en tidligere uddannelse. Dansk Erhverv ønsker, at det skal være meget lettere at få merit for tidligere uddannelse, så de unge ikke bliver unødigt forsinket.

Mange er bange for at vælge forkert. Vi skal gøre det meget lettere at skifte studie uden at komme bagud, så det ikke bliver så farligt at træde ind ad døren på en uddannelse. I dag får man stort set ingen anerkendelse af det, man tidligere har lært, og det skal laves om.

Ja, det er et stort og komplekst område, og ovenstående er kun nogle af greb, som vi med fordel kan bruge, hvis vi skal sørge for, at langt flere af vores unge får et langt bedre forløb i vores uddannelsessystem. Gevinsterne er store, mens konsekvenserne ved ikke at handle er større.

Unges omveje er en af tidens helt store udfordringer. Jeg glæder mig meget til at diskutere det emne og mange andre med alle de gode mennesker, som kommer forbi Dansk Erhvervs årsdag i dag.

Artiklens emner
Ledelse
Uddannelsespolitik