Iværksætteri: Vi må droppe stereotyperne for at få flere med

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Et iværksætterland i verdensklasse. Sådan lyder ønsket fra regeringen med et bredt flertal af Folketingets partier i ryggen i den nye iværksætteraftale. Ønsket bliver fulgt op med initiativer til milliarder af kroner. Men også af en stor forglemmelse: At et iværksætterland i verdensklasse kræver iværksættere – og mange flere af dem, end vi har i dag.

Vi har brug for at tage fat i selve iværksætterkulturen og forbillederne for iværksætterspirerne. Billedet af en rigtig iværksætter som en ung mand med slikhår, der elsker hurtige biler og udelukkende jager milliongevinsten, er ikke bare en fortærsket kliche. Det er også en direkte skadelig fejlopfattelse.

Den misforståede stereotyp forhindrer potentielle iværksættere i at se sig selv som en del af det iværksætterdanmark, regeringen har god grund til at drømme om. Derfor er der brug for, at vi ser med et åbent, kritisk blik på, hvorfor det f.eks. i dag kun er en fjerdedel af iværksætterne, der er kvinder.

Løvens hule er langt fra for alle

Det nytter ikke noget, at Løvens Hule har gjort Jesper Buch og Martin Thorborg til indbegrebet af ægte iværksætter. Det gavner ikke, at et standardspørgsmål i mange inkubatorforløb lyder: ”Hvad er din exit-strategi?”

At stifte virksomhed for at sælge den igen eller notere den på børsen for at sætte milliarder på bankkontoen er bare ikke drømmen for de fleste danske iværksættere.

Iværksætterne er lige så forskellige som alle os andre. Det forklarer Mads Váczy Kragh og Eva Beckmann i bogen Iværksættertyper, hvor de opridser syv forskellige arketyper af iværksættere. Og ifølge bogens forfattere er den gruppe iværksættere, der passer ind i den gængse fortælling om ’pengemageren’, faktisk den mindste af de syv grupper.

Når den gængse fortælling rammer så langt forbi virkeligheden, er det klart, at alt for få kan se sig selv som en del af iværksætterhistorien.

Iværksætteri med mening

Tidens unge, der udgør den kommende generation af iværksættere, sukker efter formål og mening med arbejdslivet. Det bekræfter de nyeste undersøgelser af dimittender fra fagforeningerne DJØF og DM, hvor højdespringeren pludselig er formål og socialt ansvar foran løn. I det danske bidrag til den store europæiske værdiundersøgelse er mening i arbejdet ligeledes i top. Det er en stigning med 26 procentpoint fra den forrige undersøgelse.

I dag er mening vigtigere for betydeligt flere mennesker end indkomst er. Dygtige unge vil skabe deres egen mening og deres eget formål. Og de vil have fleksibilitet til familielivet og livet i almindelighed. De gider således ikke blive fanget i det stresskaos, som de ser udfolde sig for generationerne før dem. Heldigvis har vi allerede velunderbyggede idéer til, hvordan vi får bugt med stereotyperne, nuancerer billedet af den (mandlige) millionær-hungrende iværksætter og inviterer flere indenfor. Her er demokratisk eller fællesskabsiværksætteri netop som skabt til de unge, der higer efter mening, medbestemmelse og formål.

Nye demokratiske virksomheder

Det kan være svært at begribe, men der en lige linje mellem forarmede bønder og arbejdere i 1800-tallet og det, der i dag er Arla og Coop. De er dog blot nogle af eksempler på, hvordan borgere, forbrugere, arbejdere, foreninger og entreprenante danskere er gået sammen om at stifte kooperativer, andelsselskaber og gensidige selskaber over hele landet og i alle brancher. Samlebetegnelse er i dag demokratiske virksomheder.

Det har helt konkret betydning for både erhvervsliv og samfund, at borgere går sammen i økonomisk forpligtende fællesskaber (i form af demokratiske virksomheder) med det formål at løse konkrete problemer og gøre gavn for samfundet.

I dag udgør demokratiske virksomheder over 10 procent af dansk økonomi og nye opgørelser peger på, at demokratiske virksomheder kan noget særligt – ikke bare på økonomiske parametre – men også i forhold til det, der især er vigtigt for unge, såsom mening og trivsel.

Demokrati har kvindeappel

Demokratisk iværksætteri og fællesskabsdrevne virksomheder har nemlig vist sig at tiltrække et mere mangfoldigt iværksættermiljø, herunder f.eks. en større lighed i fordelingen mellem mænd og kvinder. Ifølge DI er kun 27 procent af alle danske iværksættere kvinder. Det er dybt nedslående, for det er ikke interesse blandt kvinderne, der mangler. I de seneste fem års demokratiske inkubatorforløb i Danmark var 65 procent af deltagerne således kvinder. Det viser en opgørelse udarbejdet af Tænketanken Demokratisk Erhverv og Kooperationen. En lignende opgørelse fra 2020 af kooperativer i Canada viser, at halvdelen af deres demokratiske startups primært bestod af kvinder.

Tømrervirksomheden Log Ladies og konservatorvirksomheden Komposit er begge eksempler på værdibaserede økonomisk succesfulde demokratiske virksomheder med kvinder i førersædet, der inden for hver deres håndværksområde har taget skeen i egen hånd og gjort som de jyske bønder gjorde, da de gik op imod de glubske herremænd i 1800-tallet.

Det er for længst på tide, at vi glemmer forestillingen om den selvstændigt arbejdende iværksætter, og gør plads til kollektive ideer. Med et fornyet fokus på demokratisk ejerskab og med bedre rammevilkår kan vi aktivere iværksætterånden i samfundet på tværs af land og by på ny. Danskerne kan føre den grønne omstilling frem i lokale, forpligtende fællesskaber, og langt flere vil i fællesskab udleve drømmen om at starte virksomheder for at løse morgendagens udfordringer.