Nu skal vi give de unge en håndsrækning
Regeringen vil afsætte 325 mio. kr. de kommende år til initiativer målrettet de 43.000 unge, som står uden for arbejdsmarkedet. Lad os bruge pengene på at løfte dem godt ind i arbejdsfællesskabet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I 2019 fremlagde statsminister Mette Frederiksen regeringens forslag til en ændring af pensionssystemet under sloganet: ”Nu er det Arnes tur.” Her fem år efter håber jeg, vi snart kan sige: ”Nu er det de unges tur.”
Jeg tænker specifikt på de 43.000 unge her i landet, der hverken har et job eller en uddannelse at stå op til om morgenen. Når man ikke er en del af fællesskabet på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution, risikerer man at komme ind i en ond cirkel, hvor ens trivsel og psykiske helbred påvirkes negativt, så man får endnu sværere ved at komme ud ad døren.
Det kan vi ikke acceptere som samfund. Alle unge fortjener at få den tilfredsstillende oplevelse, det er at bruge sine evner, tjene sine egne penge, bidrage til samfundet og dygtiggøre sig.
Og vi har brug for de unge – også når vi lægger følelserne til side og tager de nøgterne, samfundsøkonomiske briller på. For seks ud af ti erhvervsledere oplever problemer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere, og lige så mange forventer, at problemerne fortsætter det næste halve år. Det viser en undersøgelse fra Lederne.
Vi vil gerne hjælpe endnu flere unge med at finde en virksomhed, hvor de kan passe ind.Bodil Nordestgaard Ismiris
Vi ved, at bare ganske lidt tilknytning til arbejdsmarkedet kan gøre en kolossal forskel for de alt for mange unge, som hverken er i job eller uddannelse – og som måske ovenikøbet har en del nederlag med i bagagen.
Hos Lederne har vi de seneste år arbejdet målrettet for at hjælpe de 43.000 ud på arbejdsmarkedet. Gennem Lederalliancen har vi sammen med DI og videnshuset Cabi foreløbigt støttet næsten 100 unge i at komme i gang med et job og en uddannelse.
Derfor kan det også undre, at regeringen har valgt at fjerne halvdelen af bevillingen til Cabi, som er et landsdækkende non-profit videnshus, der har over 20 års erfaring med at hjælpe udsatte borgere i arbejde. Bevillingen er endda blevet fjernet samtidig med, at regeringen med sit forslag til finansloven vil investere i at få flere unge i job og uddannelse.
Cabi har spillet en helt central rolle i alliancen ved at bygge bro mellem kommunernes ungeenheder og lederne i virksomhederne. Og ved at rådgive om, hvilke job, der er relevante for de unge, og hvordan man bedst starter et forløb op.
Ledere kan noget særligt i forhold til at hjælpe den enkelte unge til rette i arbejdslivet. Og de unge giver tilbage. Som en af de ledere, der er aktive i Lederalliancen, har formuleret det: ”Det er nogle andre værktøjer, jeg har taget i brug. Og det har udviklet mig som leder.”
Siden vi satte alliancen i søen, har ringene bredt sig stille og roligt i vandet, og vi er blevet kontaktet af flere og flere, som har ønsket at bidrage.
Det er samtidig helt fantastisk at opleve, hvordan unge, der bliver vellykket matchet med en virksomhed, får selvtillid og mod på at komme videre. Som en af de unge, der er kommet i job, siger i en tilbagemelding:
”Det her job har givet mig noget, jeg aldrig havde troet muligt. Jeg har fået selvtillid, en struktur i hverdagen og en tro på, at jeg kan klare mig. Den støtte og tålmodighed, jeg har mødt her, har givet mig modet til at genoptage min uddannelse og se fremad mod en lysere fremtid.”
Vi vil gerne hjælpe endnu flere unge med at finde en virksomhed, hvor de kan passe ind. Derfor er jeg glad for, at regeringen med sit forslag til det kommende års finanslov vil afsætte 325 mio. kroner i 2025-2028 til et udspil med initiativer målrettet de 43.000 unge.
Vi håber, at der ud af de midler afsættes penge til at fortsætte Lederalliancen. For den er en investering, som giver overskud, både menneskeligt og økonomisk.
Hver gang, det lykkes at skabe ca. 50 match mellem en ung og en virksomhed per år hen over fire år, vil det skønsmæssigt potentielt kunne generere 3 mio. kroner varigt til statskassen om året.
Og mindst lige så vigtig er den menneskelige gevinst, de unge får, når de finder sig til rette i et job og får noget meningsfuldt at stå op til om morgenen. Det er værd at investere i.


