Vil du dø eller overleve som investor?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Når bølgerne går højt på de finansielle markeder, bliver jeg ofte spurgt, om det er nu, man skal sælge sine aktier. Mit svar er næsten altid nej. Hvis du har den andel af aktier i dine investeringer, der passer til din risikoprofil, er det en dyr fornøjelse at hoppe ind og ud af aktiemarkedet.

Vores helt overordnede tilgang er, at tid i aktiemarkedet slår timing af aktiemarkedet. Men det betyder ikke, at man ukritisk skal fastholde sine aktier. Køb og behold-strategien kan være en dyr fornøjelse, for verden ændrer sig, og løbende giver det både nye vindere og nye tabere på aktiemarkedet. Derfor er det afgørende at lade porteføljen følge med tiden. Hvis jeg skal være lidt dramatisk, kan det billedligt talt udgøre forskellen på, om du dør eller overlever som investor.

Nye teknologiske fremskridt, globale økonomiske skift og geopolitiske hændelser er blot nogle af de faktorer, der påvirker selskabernes indtjening og dermed aktierne – og på flere områder befinder vi os i en brydningstid i øjeblikket.

F.eks. sker der i disse år markante ændringer i mange selskabers produktion. Her er vi gradvist på vej væk fra den globale ”pricerunner-model”, hvor selskaber systematisk har valgt de billigste producenter til at fremstille deres varer eller delkomponenter uden hensyntagen til, hvor i verden det måtte være.

Globaliseringen sænker farten som følge af blandt andet geopolitisk uro, handelskonflikter samt forskellige flaskehalse i de globale forsyningskæder, der gør det mere udfordrende at sikre stabile vareforsyninger på tværs af kloden. Disse faktorer driver en trend mod hjemtagning af produktion – og det giver nye vindere. Modsat skal andre selskaber, der hidtil har draget fordel af den globale produktionsmodel, nu bevise, at de kan omstille sig og ændre strategi. Ellers risikerer de at ende på aktiekirkegården eller bliver så billige, at de bliver købt op og afnoteret fra børsen.

Og risikoen for at dø eller blive overtaget er absolut reel. Levetiden for børsnoterede selskaber er faldende. Ifølge en analyse fra konsulentvirksomheden McKinsey havde selskaber i det amerikanske S&P 500-aktieindeks i 1958 en gennemsnitlig levetid på 61 år, og det er siden faldet til under 18 år.

Jeg har for nylig skrevet om selskabers hjemflagning af produktion – det er ikke i sig selv noget nyt. Det nye er, at flere faktorer i øjeblikket trigger tendensen på samme tid.

Der er et politisk ønske om at nedbringe eksponeringen over for regeringer, som vi kan komme i konflikt med, samt at nedbringe risikoen for at blive ramt af flaskehalse. Det medfører øget tilskud til hjemlig produktion.

Samtidig er den amerikanske centralbank nu begyndt at sætte renten ned (ligesom Den Europæiske Centralbank) – det startede med et solidt hug på 0,5 procentpoint i september, og der er mere i vente. Lavere renter kan give et yderligere boost til vestlige virksomheders investeringer i deres produktionsapparat, som i den grad har været misligholdt i de seneste årtier, hvor produktion er blevet sendt udenlands.

Men dette handler om meget mere end produktionsapparat og smarte fabrikker fyldt med robotter. For at kunne udnytte ny teknologi til fulde har et samfund brug for datakraft = datacentre samt elektricitet = forsyningsselskaber og opgradering af distributionsnet.

Vi ser i øjeblikket selskaber indgå store aftaler med forsyningsselskaber for at sikre energi til deres datacentre. I september kunne man f.eks. læse, hvordan et amerikansk selskab planlægger at genstarte Three Mile Island-atomkraftværket i Pennsylvania for et sælge elektricitet til Microsoft, som de har indgået en 20-årig aftale med. Vildt!

Det vil fremover være helt afgørende for områder, regioner og lande, at de kan tilbyde en ordentlig stabil infrastruktur – og det er et investeringstema, som vi har meget fokus på i Danske Bank.

Et andet vigtigt fokusområde er de udfordringer, bilsektoren står overfor. Nye strømninger i form af elbiler og nye producenter fra Kina udfordrer de ”gamle”, hvilket bl.a. skaber stor bekymring i Tyskland. Det er en sektor, der oplever store omvæltninger i disse år, og hvor det er meget vanskeligt at forudsige, hvordan brikkerne falder på plads på 2-5-10 års sigt.

Min overordnede pointe er, at det kan have kolossal betydning, om du som investor sidder med vinderne eller taberne i din portefølje. Det er ikke unormalt, at størstedelen af afkastet på aktiemarkederne er koncentreret på en beskeden andel af aktierne – og dertil kommer, at det ikke er de samme aktier år efter år.