Selvfølgelig skal DR dække de riges klimaskadelige adfærd

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Finans’ chefredaktør Simon Bendtsen er utilfreds med, at DR i en dokumentar sætter rige familiers brug af privatfly under lup. Han mener, at privatflyenes CO₂ er en bagatel i det store billede. Dermed underkender han, at adfærdsændringer er afgørende for at vi kan håndtere klimakrisen. Hvis de rigeste kan vise en bæredygtig udgave af det gode liv, vil de kunne have en positiv effekt på CO₂-udledning, som langt overstiger udledningerne fra deres privatfly.

Simon Bendtsen mener, at DRs dækning mest af alt handler om »skyld og skam«. I stedet burde DR lave kritisk journalistik om »reelle problemer«.

Dermed kommer Bendtsen til selv at være skyldig i det, han klandrer DR for: At gøre os alle »mere fremmedgjorte over for klimadebatten og den nødvendige grønne omstilling«.

For der er intet enkelt over at få mennesker til at ændre adfærd. Og ifølge Klimarådet kommer vi ikke uden om netop adfærdsændringer, hvis vi skal i mål med klimamålene. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal ændre os, det er om, hvor hurtigt det kan gå. Vi er en del af problemerne, som skal løses.

Som virksomhedsleder og -ejer er det derfor nødvendigt at se alle dele af ens praksis igennem. Er den måde vi plejer at gøre tingene på stadig tidssvarende? Præcis som man har gjort det i forhold til inklusion, metoo m.m. Og her gælder det hele ens praksis – som leder og som privatperson. Der er kun én planet, så det skel, man før har kunnet opretholde, fungerer ikke længere. I takt med at klimakrisen intensiveres forventer vi, at vores ledere gør alt, hvad de kan.

Derfor kan ejers privatflyvninger også få betydning for virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde talent. Blandt unge mener næsten tre fjerdedele, at klimapåvirkningen fra en potentiel arbejdsgiver er en vigtig faktor for deres jobvalg, ifølge en analyse fra den Europæiske Investeringsbank. Det bliver svært at sælge et job som noget, der gør en ægte forskel, hvis man samtidig kan se, at ejerne bruger overskuddet på klimaskadelig adfærd.

At lede med eksemplets magt har stor betydning for, om folk er villige til at ændre deres hverdag, viser et britisk studie. Flere er villige til at ændre deres egen livsstil, hvis de kan se, at berømtheder og politikere ændrer deres. Omvendt er det demotiverende, hvis de ikke kan se andre føre an. De manglende rollemodeller fungerer samtidig også som et signal om, at det nok ikke er så galt, at man rent faktisk selv skal ændre noget, hvilket igen er kontraproduktivt, hvis du spørger Klimarådet.

DR’s dækning lægger dermed op til en vigtig samtale, som rækker ud over CO₂-udledningen fra fly. Det handler om, hvordan det gode liv ser ud i en bæredygtig version. Hvis privatflyet var det vildeste bling i 2023, hvad bliver det så i 2025? Ligesom vi i dag siger til hinanden, at det var en anden tid, når vi ser folk, der ryger alle steder i gamle tv-serier, vil vi nok en dag se tilbage på privatfly mellem Odense og Billund med samme undren.

Derfor håber jeg, at DR og andre medier fortsætter med at belyse vores globale forbrug og udledninger ved at sætte fokus der, hvor vi halter bagefter. Ligesom jeg håber, at de vil fortsætte med at dække alle de andre aspekter af krisen, som jeg er helt enig med Simon Bendtsen netop er en af vores »allervæsentligste offentlige samtaler«.