Er Harris eller Trump bedst for aktierne?
Det amerikanske præsidentvalg nærmer sig med dødt løb mellem kandidaterne. Det betyder forhøjet usikkerhed op til valget. Uanset hvem der vinder, vil aktierne formentlig stige efter valget, bare der ikke er en der vinder ’for meget’.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Med mindre end en måned til det amerikanske præsidentvalg er der dødt løb imellem Harris og Trump. Uden udsigt til flere debatter, der kan være med til at afklare deres politiske ståsted, vil der være usikkerhed frem til det sidste.
Begge parter er grundlæggende enige om ‘America First’. Det kommer bl.a. til udtryk ved at produktionen flyttes hjem, der fokuseres på teknologiske fremskridt i forbindelse med industripolitikken samt at sikre, at selvforsyning, når det gælder energi. Hertil kommer ikke mindst at hæmme Kinas økonomiske muligheder ved at indføre handelsbarrierer.
Men der er også en række vigtige områder, hvor kandidaterne afviger fra hinanden. Et af disse er den økonomiske politik, selv om man nok skal tage nogle af løfterne fra valgkampen med et gran salt.
Udfordringen for Harris er, at hendes økonomiske politik bliver set som en fortsættelse af Bidens agenda, og det forbinder amerikanerne ikke med noget positivt. Fokus for Harris vil være på omfordeling af indkomst, monopolregulering og skattestigninger for de rigeste, selvom det langt fra er sikkert skatteforslaget bliver godkendt af Kongressen.
Historikken viser, at den umiddelbare reaktion er mere positiv, når republikanerne vinder, men på længere sigt vil aktierne stige mere efter en sejr til demokraterne.Elizabeth Mathiesen
Modsat vil Trump levere skattelettelser og har en ide om, at det skal finansieres af toldsatser. Det vil sandsynligvis medføre højere inflation. Begge kandidaters økonomiske politik kommer sandsynligvis til at øge den offentlige gæld, men Harris vil nok være bedst for økonomien på den lidt længere bane, hvor en eventuel handelskrig med Trump ved roret vil være destruktiv fra et globalt perspektiv.
Når det kommer til klimapolitikken, er forskellene måske mindre, end retorikken antyder. Begge sider er pragmatiske snarere end ideologiske og fokuserer hovedsageligt på at skaffe amerikanske forbrugere billig energi. Når det kommer til klimarisici, er demokraterne mere tilbøjelige til at give direkte støtte til alternative, rene teknologier.
Kandidaterne har forskellige tilgange til USA’s rolle som supermagt. Generelt er Trump mindre tilbøjelig end Harris til at fokusere på globale alliancer og militær støtte i udlandet. Dertil opfattes Trump som mere transaktionsorienteret end Harris, hvilket betyder, at der er større sandsynlighed for at indgå aftaler, der er gavnlige for USA, selv på bekostning af allierede. Harris vil sandsynligvis fortsætte præsident Bidens forsøg på at opbygge stærke globale alliancer i forsøg på at tøjle Kina.
Uanset hvem der vinder, vil markederne normalt foretrække, at det samme parti ikke også kontrollerer Kongressen. En sejr til Harris uden demokratisk kontrol over Kongressen vil formentlig være det mest fordelagtige fra et aktieperspektiv.
På den korte bane forventer jeg, at aktierne vil stige umiddelbart efter valget, så længe en såkaldt ’sweep’ (på begge sider) undgås. Historikken viser, at den umiddelbare reaktion er mere positiv, når republikanerne vinder, men på længere sigt vil aktierne stige mere efter en sejr til demokraterne.
