Indsats mod skattely kræver handling og et opgør med EU’s sorte liste

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Debatten om skattely er igen blusset op efter Finans’ afdækning af AkademikerPensions investeringer i statsobligationer fra Panama samt Trinidad og Tobago. Også en række kommuner er de seneste uger kommet under kritik, fordi de er blevet afsløret i lignende investeringer.

I Oxfam Danmark har vi i de nævnte sager kritiseret både kommuner og pensionskasser for deres investeringer. Det gør vi, fordi vi ved, at skattely dræner verdens lande for de ressourcer, som vi har brug for i kampen mod klimaforandringer, ulighed og fattigdom.

Alene Danmark mister ifølge de bedste estimater omkring 8 mia. kroner årligt til virksomheders aggressive brug af skattely, og for verdens fattigste lande er skattely et endnu større problem. Det er uacceptabelt.

Men skattelydebatten er også svær og fuld af nuancer, som sjældent kommer med i mediernes dækning. Debatten er især de seneste år blevet præget af den grundlæggende fejl, at alt for mange – herunder Finans – alene definerer skattely som de lande, der er på EU’s sortliste over skattely. Denne liste er dog helt uegnet som skattelyliste, hvilket vi og andre har gjort opmærksom på gentagende gange.

EU’s liste indeholder primært små ukendte østater som Guam, Palau og Anguilla, mens store vægtige skattely som Bermuda og Schweitz er fraværende. EU’s egne medlemslande er derudover på forhånd undtaget sortlisten. Det er en alvorlig fejl, da EU-lande som Irland, Luxembourg og Holland er blandt verdens værste skattely og ansvarlige for mere end 85 procent af de tab, som Danmark lider til virksomheders brug af skattely.

Betyder det, at kritikken af pensionskasser og kommuner rammer ved siden af? Nej, det mener vi ikke. Investeringer i statsobligationer fra Panama – et af de få reelle skattely på EU’s sortliste - er f.eks. svære at forsvare. Men det betyder omvendt heller ikke, at pensionskasser og kommuner får styr på skattelyproblemet ved at undgå investeringer i lande på EU’s sortliste.

En meningsfuld indsats mod skattely vil kræve handling på flere fronter.

For det første bør pensionsbranchen stramme sit fælles branchekodeks for ansvarlig skat, som blev udviklet i 2019. Dette skattekodeks var et godt skridt frem på daværende tidspunkt, men er alt for snævert, da det kun stillede krav til unoterede investeringer og dermed ikke inkluderer investeringer i børsnoterede selskaber og statsobligationer. Samtidig benytter kodekset også EU’s forfejlede sortliste. Pensionsbranchens bebudede eftersyn af skattelyinvesteringer bør oplagt føre til et strammere kodeks.

For det andet bør vi kræve åbenhed i de multinationale selskabers regnskaber i alle lande, de har aktiviteter i. AkademikerPension fortjener ros, fordi den har stillet investorforslag på flere virksomheders generalforsamlinger om netop dette. PenSam er en anden pensionskasse, der fortjener ros, fordi selskabet har opfordret både EU og den danske regering til at gøre skattetransparens til et lovgivningskrav. Pensionskasserne bør følge disse eksempler og øge presset for reel åbenhed om brug af skattely, da vi ved at denne åbenhed mindsker aggressiv brug af skattely.

For det tredje bør vi kræve reform af EU’s forfejlede sortliste og undlade at bruge den, indtil kriterierne er strammet. I Oxfam Danmark har vi fremsat et katalog af reformforslag, som regeringen kan arbejde for, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2025.

Sidst, men ikke mindst, må vi støtte op om global handling. Netop nu har flere end 100 lande igangsat forhandlinger om en FN skattekonvention, som er et af de mest lovende gennembrud i kampen mod skattely i årtier. Derfor er det også dybt skuffende, at den danske regering sammen med de øvrige EU-lande hidtil har undladt at støtte FN skattekonventionen. Det bør den danske regering oplagt gøre, og pensionskasser og andre bør tilslutte sig dette krav.