Skal pensionskasserne holde nallerne fra den grønne omstilling?
Northvolt-krisen og kollapset af grønne brintinvesteringer har givet ridser i lakken hos en række modige danske pensionskasser. Men skal den grønne omstilling lykkes, skal der mere og ikke mindre kapital i spil fra den kant.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Nogle overskrifter skriver næsten sig selv: ”Hybris-befængt pensionskasse formøbler befolkningens surt tjente opsparing på torskedum grøn investering, som alle (med lidt hjælp fra et friskpudset bakspejl) kan se var dømt til at fejle”.
Nogenlunde den læst har mange overskrifter været skåret over i tiden, efter at bl.a. ATP måtte bogføre betydelige tab på bl.a. store investeringer i det svenske batterihåb Northvolt, der i de forgangne måneder har været i meget offentlige dødskramper, samtidig med at store nedskrivninger på grønne brintprojekter også har ramt porteføljerne.
Og med ét slag kan ingen længere huske, hvorfor det var en god idé, at de store pensionsformuer skulle bruges offensivt i klimakampen.
Pensionskasserne fortjener stor ros for deres mod og samfundssind til at gå forrest i den grønne omstilling. Danmark har en af verdens bedste pensionssektorer, og de danske pensionskasser er uden tvivl enormt dygtige. Bare ikke altid til direkte investeringer i højrisikovækstselskaber. Her er deres track record desværre plettet af mange fejlskud gennem årene. Logikken er ellers klar nok: Hvorfor betale høje administrationsomkostninger til forvaltere, når man selv kan foretage investeringerne direkte? Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart.
Pensionskasserne må for alt i verden ikke kaste håndklædet i ringen, for skal den grønne omstilling lykkes i tide, er der hårdt brug for deres formuer og kompetencer.Jonas Ahm-Lundgren
Forklaringen ligger bl.a. i den betydelige kulturkløft mellem det at være pensionsforvalter (og tage begrænset, effektiv og nøje kalkuleret risiko fra skrivebordet) og det at foretage direkte højrisikovækstinvesteringer (hvor du vader knædybt i risiko helt ude ved frontlinjen). Derudover må man nok konstatere, at mens de bogførte tab på f.eks. Northvolt i et porteføljeperspektiv er begrænsede og givetvis under kontrol, lyder ”milliardtab” ubehageligt, når det sidestilles med den enkeltes opsparing til alderdommen.
Men pensionskasserne må for alt i verden ikke kaste håndklædet i ringen, for skal den grønne omstilling lykkes i tide, er der hårdt brug for deres formuer og for deres kompetencer. Og mens man måske kan betvivle, om de er de rette til at være direkte involveret i grønne startups, er ”forælder-rollen” som ansvarlig investor i kapitalfonde absolut pensionskassernes hjemmebane, hvor de yder uvurderlig sparring om strategi og investeringspolitik i verdensklasse. Der er særligt to steder, hvor pensionsformuerne kan bringes i spil med både afkast og samfundsvigtigt impact til følge.
Først i det helt tidlige startupmiljø blandt såkaldte pre-seed- og seed-fonde, hvor den altafgørende første kapital til de små virksomheder rejses, og hvor selve teknologien eller ideen modnes og tager form i sit første møde med sit marked. Her er ofte tale om mindre investeringer fra 5 til 20 mio kr. per selskab, og ofte inden der overhovedet er udsigt til egentlig salg. Her kunne pensionsformuerne med stor nytte bringes mere i spil, og engagement fra den kant kunne virkelig løfte det tidlige danske venture capital-miljø, som er knopskudt gevaldigt de seneste år.
Kære pensionssektor, mist ikke modet, hold fast i de grønne ambitioner og tryk speederen i bund der, hvor I er allerbedst.Jonas Ahm-Lundgren
Men særligt på de senere skridt på virksomhedernes rejse kan de store pensionskasser udfylde et gabende tomrum, på markedet for risikovillig vækstkapital i større skala (såkaldte Serie-B og Serie-C runder). Her har selskabernes nye produkter eller teknologier fået afklaret deres marked og er klar til et nyt vækstgear. Det kræver typisk betydeligt mere (stadig risikovillig) kapital i størrelsesordenen 100-300 mio. kr. til både at ansætte og skalere samt ofte til at udbygge produktion til industriel skala, og det kræver et nyt specialiseret sæt af kompetencer til at støtte virksomhederne på deres rejse.
Sådanne vækstfonde er desværre sjældne fugle på disse egne og har ofte hjemme på den anden side af Atlanten. Og så længe de danske startupsucceser befinder sig i periferien af disse fondes geografiske perspektiv, bliver det typisk for lidt og for sent for at sikre fremdrift i det danske startupøkosystem.
Så kære pensionssektor, mist ikke modet, hold fast i de grønne ambitioner og tryk speederen i bund der, hvor I er allerbedst: som kloge og kompetente investorer i specialiserede fonde, som er klædt på til at få mudder på tøjet.


