Er Temu virkelig et problem for forbrugerne?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Adskillige politikere og interesseorganisationer har udtrykt bekymring for danske forbrugeres brug af den kinesiske handelsplatform Temu. De mener, at platformen omgår mange forbrugerbeskyttelsesregler, som skal beskytte forbrugerne mod f.eks. hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier.

Regler, som danske virksomheder bruger enorme ressourcer på overholde. Det stiller dansk erhvervsliv i en ulige konkurrence, ligesom forbrugerne risikerer at købe usikre produkter. Derfor vil erhvervslivet have strammet reglerne, og Forbrugerrådet Tænk er gået så langt, at det har foreslået, at myndighederne overvejer at lukke for danskernes adgang til Temu.

Og tænker man ikke nærmere over det, er det nemt at drage sin konklusion her. For selvfølgelig skal Temu leve op til de samme krav som danske virksomheder, og ergo må reglerne strammes for Temu.

Men måske hopper politikere og interesseorganisationer lidt for hurtigt til konklusionen. For bør man ikke være lidt nysgerrig på, hvorfor danske forbrugere kaster deres kærlighed på platforme, der omgår de regler, der angiveligt er indført for forbrugernes skyld?

Et muligt svar, som vi ikke kan affeje uden videre, er, at reglerne ikke gavner forbrugerne. Man kan komme på mange situationer, hvor danskere med en stram økonomi kan have gavn af at købe et produkt til en tiendedel af prisen, selvom de så mister garantien for, at produktet lever op til de mange regler. Halloween-kostumet skal måske kun bruges én gang og uden på overtøjet. Og så kan en enlig mor måske finde bedre ting at bruge prisforskellen på 200 kr. til?

Et modargument er, at mennesker ikke er 100 pct. rationelle. Og det er muligvis rigtigt. Men det gælder jo så også (især) de politikere og embedsmænd, der indfører reglerne.

Et andet modargument er, at forbrugerne ikke har den nødvendige viden om kemikaliernes skadevirkninger – informationer som politikerne og embedsmændene nemmere kan indsamle. Og det er muligvis også rigtigt. Til gengæld har forbrugerne langt bedre information om de nære forhold:

Men mens forbrugerne relativt let kan finde ud af, om f.eks. Bilka fører produkter af høj standard, eller om produkter mærket med f.eks. Svanemærket er sundhedsskadelige, har politikerne tæt ved nul mulighed for at få informationer om de nære forhold. Så måske er konklusionen, at det er forbrugerne, der har mest information (og lettest adgang til manglende information)?

Derudover har forbrugerne en langt stærkere tilskyndelse til at træffe de rigtige valg. Det er et spørgsmål om ”skin in the game”. Det er forbrugerne (/deres børn), der bærer konsekvensen af deres valg. Og derfor har de også et meget stærkt incitament til at træffe de rigtige valg (for dem selv).

Heroverfor står politikerne, som både har alt for travlt til at sætte sig ind i lovgivningen og har et relativt svagt incitament til at indføre de helt rigtige regler, fordi det både er besværligt, og fordi de personlige konsekvenser af at indføre regler, der f.eks. primært skader de laveste indkomster, er relativt begrænsede.

Konklusionen kan altså meget vel være, at i hvert fald dele af ”forbrugerbeskyttelsen” rent faktisk skader forbrugerne. Og at det netop er derfor, at forbrugerne velvilligt kaster deres penge efter Temu, til stor fortrydelse for danske virksomheder.

Hvis min bekymring er velbegrundet, vil det langt fra være første gang, at regler, der bliver indført for at beskytte forbrugerne, ender med at skade dem. I 1962 strammede de amerikanske myndigheder kravene til, hvordan medicinalvirksomhederne skulle dokumentere effekten af deres medicin. Hvor medicinalvirksomhederne hidtil havde kunnet nøjes med at dokumentere, at medicinen var ufarlig, betød de nye regler, at de fremover også skulle dokumentere, at medicinen virkede.

Hensigten var at beskytte forbrugerne mod at bruge penge på medicin, der ikke havde nogen effekt. Hensigten var altså ædel. Men senere forskning har vist, at omkostningerne for forbrugerne i form af højere priser og færre nye virksomme produkter, langt oversteg gevinsterne ved de nye krav.

Frem for alene at stramme reglerne for Temu, bør politikerne undersøge meget grundigt, om ikke det er bedre for forbrugerne, at dele af reguleringen lempes for de danske virksomheder, så de får bedre mulighed for at levere de produkter, danskerne efterspørger.