Efter skandalesager i advokatbranchen: Kunderne er klar til at tage ansvar

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

De seneste år har budt på advokatskandaler i den helt store liga. Tænk bare på ”Horten og den Sorte Svane”, ”Bech-Bruun og udbyttesagen”, og senest sagen om ”Plesner og sexisme”.

Fælles for sagerne er, at de alle involverer anerkendte advokatfirmaer og har en partner som omdrejningspunkt. Tilsammen tegner det et billede af en kultur, der skader hele branchens omdømme, og derfor er det også bemærkelsesværdigt, at det ikke er branchen selv men dens kunder, der kritisk har taget ansvar for oprydningen.

I sagen om dårligt arbejdsmiljø hos Advokatfirmaet Plesner har ledelsen siden i sommer vidst, at flere end 15 medarbejdere havde klaget over sexisme og dårligt arbejdsmiljø i form af magtmisbrug, koleriske udfald og tavshedskultur i især én afdeling. Alligevel holdt ledelsen hånden over partneren, der først blev sendt hjem, efter afsløring af Finans og Advokatwatch.

Plesner har dermed fulgt en velkendte arbejdsgiverstrategi i krænkelsessager: At praktisere ”Omerta”, et loyalitetskodeks kendt fra mafiaen og cykelsporten, hvor man beskytter dem, der bryder reglerne på ofrenes bekostning. ”Tavshedens Lov” blev også brugt om krænkelserne i DR´s pigekor samt sagerne om Frank Jensen og Morten Østergaard, hvis krænkelser var velkendte af mange med magt til at gribe ind, uden at nogen dog gjorde det. Først da sagerne kom i offentlighedens søgelys, fik det konsekvenser for krænkerne, mens de karrieremæssige, mentale og økonomiske konsekvenser for ofrene som oftest ignoreres.

Juridisk er sexisme, mobning og dårligt arbejdsmiljø ulovligt ifølge ligebehandlings- og arbejdsmiljølovgivningen, mens uønskede berøringer kan være blufærdighedskrænkelse ifølge straffeloven. Derfor er det ikke overraskende, at flere kunder har bedt Plesner om en redegørelse af sagens karakter: For kan man som borger, virksomhed eller myndighed have juridisk tillid til et advokatfirma, hvis partnere ikke respekterer og efterlever grundlæggende regler?

Spørgsmålet om advokatbranchens troværdighed fører til en anden stor skandalesag, nemlig sagen om Nicolai Dyhr og hans rolle i tv-dokumentaren ”Den sorte svane”. Horten forsøgte at begrænse skandalens omfang ved at afskedige Dyhr, før udsendelsen blev sendt. Men den offentlige kritik, sagens alvor og en ekstern undersøgelse, der i første omgang frikendte firmaet, men senere blev modbevist, førte ultimativt til, at flere kunder – herunder landets kommuner – satte spørgsmålstegn ved etikken i et fremtidigt samarbejde.

Skandalesagerne hos Plesner og Horten er ikke de eneste i branchen – og bliver heller ikke de sidste. I 2023 idømte Højesteret f.eks. advokatfirmaet Bech-Bruun en erstatning på 400 mio. kr. for deres rolle i udbyttesagen, mens advokatfirmaet Bruun & Hjejle tidligere skilte sig af med en partner, hvis adfærd stred mod lovgivningen om ligebehandling og arbejdsmiljø, samt muligvis også straffeloven om blufærdighedskrænkelse.

Karakteren af de nævnte sager kalder på en kulturforandring i advokatbranchen. Både af hensyn til branchens omdømme, medarbejdernes trivsel og kundernes loyalitet: De ønsker ikke at blive forbundet med firmaer, der tolererer sexisme, mobning og krænkelser, især ikke hvis de selv har høje ESG-standarder for arbejdsmiljø, diversitet og ledelse.

Kort sagt: Hvis advokatbranchen vil forhindre det dårlige omdømme, der er under opsejling, bør den revurdere, om ”Omerta” er den rette strategi, når krænkelser og lovovertrædelser, står på. I hvert fald har kunderne sendt et klart signal om, at deres tolerancetærskler har ændret sig, og at ordentlighed er et konkurrenceparameter. Så hvis advokatbranchen ikke selv påtager sig at ansvaret for at rydde op, står kunderne klar til at tage ansvar med valg af andre firmaer.