Når værdier bliver talerør og kursen kommer under pres
Hos Novo udmeldes massive fyringsrunder og tilpasninger, mens Ørsted og den grønne sektor stadig taler om “bæredygtighed”, “fællesskab” og “innovation”. Spørgsmålet er: Kan værdierne bære, når markedet kræver valg, eller bliver de først virkelige, når de skal stå deres prøve?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Virksomheders værdier har stor symbolsk kraft. De skaber identitet, mening og loyalitet. Men værdier må også kunne stå deres prøve i den økonomiske virkelighed. Novo Nordisk formulerer i The Novo Nordisk Way bl.a. værdier som åbenhed, ansvarlighed, respekt og ønsket om “aldrig at gå på kompromis med kvalitet og etik.”
Det er stærke og smukke pejlemærker.
