Er kunstig intelligens nøglen til at bygge ny bro mellem generationerne?
Woke-bølgen har domineret debatten om generationer på arbejdsmarkedet de seneste år. Desværre ofte i form af en kløft: De ældre anklages for at forsvare et system, som de aldrig stillede spørgsmålstegn ved, de yngre for at være for sarte til den virkelige verden. Med AI’s indtog oplever vi en radikal forandring, hvor ingen generation har hjemmefordel. Det giver en usædvanlig mulighed for at bygge bro – hvis vi vil gribe den.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Jeg tror, at de fleste har siddet i rum, hvor generationerne stod på hver sin side i diskussioner med fronterne tegnet op af identitetsdebatten. Begge sider fastlåst i deres opfattelse af privilegier, retten til fortolkning af virkeligheden og de mange, og på ingen måde enkle, facetter af disse diskussioner.
Dette har været vigtige samtaler, men tit…

