Ledelse: Hvem holder bestyrelsen ansvarlig i Københavns Zoo?
Zoos bestyrelse bør sikre, at den fremover kan stilles til ansvar. Ellers må kulturministeren bruge statens tilskud til at stille konkrete krav om større åbenhed og bedre ledelse i Københavns Zoo.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I denne uge har 20 nuværende og tidligere ansatte i Københavns Zoo over for Berlingske beskrevet et arbejdsmiljø præget af frygt. Bestyrelsen har svaret, at den har fuld tillid til direktøren.
Det er ikke første gang, kritikken rejses. I 2024 klagede 14 medarbejdere og chefer gennem whistleblowerordningen. Også dengang bakkede bestyrelsen op om direktøren. Forgængeren forlod i 2023 jobbet fra den ene dag til den anden efter lignende anklager.
På overfladen ser alt fint ud. Zoo havde 1,3 mio. gæster sidste år, næsten dobbelt så mange som Louisiana og knap tre gange så mange som Den Blå Planet. Økonomien er også genoprettet. Et underskud på 20 mio. kr. i 2023 er vendt til et overskud på 5,4 mio. kr. i 2024 og 7,9 mio. kr. sidste år.
De økonomiske resultater kan være en god grund til, at bestyrelsen holder fast i direktøren. Men sagen rejser et mere principielt spørgsmål: Hvorfor lever Zoo på væsentlige punkter ikke op til Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse af selvejende kulturinstitutioner?
