AI både giver og stjæler vores tid: Det kræver tydelig ledelse
Den eksplosive udvikling af kunstig intelligens giver os mulighed for at løse langt flere opgaver på kortere tid. Men som ledere skal vi huske at spørge os selv, hvad vi egentlig vil bruge den vundne tid på. Ellers risikerer vi selv at blive de moderne tidstyve.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
“Uautomatiserbar”.
Det var et nyt begreb for mig, indtil jeg for nylig læste Thomas Telvings bog af samme navn, men også et begreb, vi skal forholde os til i vores ledelse. Det kommer jeg tilbage til.
Flere steder i bogen trækker Telving tråde til Michael Endes klassiker Momo, en fortælling om pigen med den særlige evne til at lytte - og de grå mænd,…







