Verden har det bedre end sit rygte

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Flere og flere mennesker lever i mere og mere velstående samfund.

Det kan selvfølgelig være svært at forstå, hvis man kun fokuserer på Syrien, Somalia, bådflygtninge og de mellemøstlige sammenbrud.

Men Verdensbankens seneste temperaturmåling over klodens økonomiske tilstand er ikke til at tage fejl af. Den langsigtede tendens er entydig og langtfra de katastrofe scenarier, som de mest fanatiske hjørner af godhedsindustrien jævnligt serverer.

Milliarder af mennesker har fået det bedre økonomisk og materielt i de seneste årtier. Stort set alle lavindkomstlande forbedrer den økonomiske dagligdag for deres borgere. Det gælder ikke mindst i Asien og Afrika i de områder, hvor det virkelig har været tiltrængt, og hvor selv små forbedringer i indkomst og livsvilkår gør en betydelig forskel.

Bare i det forløbne år rykkede fire lande op fra bundregionen afide ranglister, som Verdensbanken hvert år udsender den 1. juli på basis af indkomstudviklingen og dermed det enkelte menneskes økonomiske formåen. Det bliver selvfølgelig gennemsnit, men især i nationer med store befolkninger afspejler ændringerne i gennemsnittene ofte betydelige forandringer for den enkelte.

Som for eksempel i Bangladesh, der siden statsdannelsen i 1971 har tilhørt bunden af bunden i den globale fødekæde men nu sammen med Kenya, Myanmar og Tajikistan er blevet opgraderet fra lavindkomst til lav mellemindkomstland. I den kategori har borgerne en gennemsnitlig årsindtægt på mellem 7.000 og 29.000 kr.

Blandt årets oprykkere er også Mongoliet og Paraguay, der er rykket fra kategorien lav mellemindkomst til øvre mellemindkomst. I det felt ligger den gennemsnitlige årsindtægt på mellem 29.000 og 89.000 kr.

Tallene er baseret på den metode, der hedder GNI (Gross National Income). Den giver et mere præcist billede af udviklingen i det enkelte individs indtægt og rådighedsbeløb end for eksempel bruttonationalprodukter og andre metoder til at afkode en økonomis gennerelle stade.

GNI handler om den enkeltes indtægt. Verdensbankens indeks for GNI pr. indbygger måler de ressourcer, der er til rådighed og afspejler en befolknings gennemsnitlige økonomiske trivsel. »Mens vi er nødt til at måle udvikling på forskellige måder, forbliver indkomstbaserede målinger såsom GNI den centrale målestok til at vurdere økonomisk aktivitet«, forklarer Verdensbankens cheføkonom og senior vicepresident, Kaushik Basu, i forbindelse med offentliggørelsen af de friske tal.

På skalaen ligger Malawi i bunden med et GNI på 1.700 kr. – Monaco i toppen med et GNI på mere end 700.000 kr. Danmark tilhører ligesom Monaco topgruppen rubriceret som høj indkomst OECD-land med et GNI i 2014 på 425.000 kr.

Mens nationer kommer og går, grænser flyttes og interne forhold forandrer sig, viser bankens samlede oversigt over udviklingen, som den nu er blevet målt år efter år, en tydelig tendens. Antallet af fattige både i reelle tal og i forhold til den stigende befolkning er faldet dramatisk.

I 1994 levede 56 pct. af verdens befolkning, svarende til 3,1 mia. mennesker i 64 lavindkomstlande. Her 20 år senere i 2014 er det faldet til 613 millioner mennesker i 31 lavindkomstlande. Det svarer til 8 pct. af verdens befolkning, der i mellemtiden er steget fra 5,7 til 7,3 mia. mennesker.

Verdensbankens rapport falder sammen med offentliggørelsen i mandags af FN’s rapport om de ambitiøse mål, der blev sat ved årtusindskiftet kendt som The Millenium Development Goals. Det var otte mål, der skulle arbejdes frem imod fra 2000 til 2015. Rapporten konstaterer, at den 15-årige indsats for at nå disse mål har været en succes over hele kloden.

Som det bl.a. hedder: »Bare for to korte årtier siden levede næsten halvdelen af udviklingslandene i ekstremt fattigdom. Antallet af mennesker der nu lever i ekstrem fattigdom er mere end halveret fra 1,9 mia. i 1990 til 836 millioner i 2015.«

Den udvikling får følgende ord med på vejen af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon: »Vi ved nu, at ekstrem fattigdom kan udryddes inden for den næste generation.«