Mindre Grækenland – mere Singapore

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I de her dage for 50 år siden fandt skelsættende politiske processer sted i Grækenland og Singapore.

I juli 1965 fyrede den unge kong Konstantin den græske regering. Det lagde op til politisk uro og førte direkte til militærkuppet i 1967.

I den gamle britiske koloni Malaysia var der også politisk ballade. Singapore var utilfreds med flertallets dispositioner, brød med føderationen og etablerede sig i begyndelsen af august som en selvstændig republik.

De underliggende strategiske positioner og spillet bag kulisserne er stadig genstand for vurderinger og forskellige opfattelser. Var det rimeligt, at den unge konge fjernede et demokratisk valgt regime? Blev Singapore smidt ud af Malaysia, eller bragte landsfader Lee Kuan Yew Singapore i en position, der nødvendigvis måtte føre til det brud?

Den 9. august fejrer Singapore sin 50 års fødselsdag med pomp og bragt. Det kommer ikke til at gå stille af. En nation, der er stolt af, hvad den har opnået i sin korte levetid, fyrer op under alle kedler.

Det er mindre festligt i Grækenland for tiden.

Kontrasterne kunne næppe være trukket skarpere op end forrige tirsdag. Forhandlingerne om Grækenlands astronomiske gæld og truende bankerot nåede et klimaks i Bruxelles. Næsten på minuttet offentliggjorde staten Singapores investeringsfond Temasek et rekordresultat for 2014 til glæde for den i forvejen bugnende statskasse.

Temaseks lommer har aldrig været dybere. Formuen er svulmet op til 1.330 mia. kroner ved regnskabsårets afslutning den 31. marts. Alene i finansåret 2014 steg formuen med 215 mia. kroner, selv om der blev udbetalt et fornuftigt udbytte til den eneste aktionær: Finansministeriet. Temasek har i gennemsnit overført 10 mia. kroner årligt til ministeriet i de seneste fem år.

Temasek er den ene af staten Singapores to pengemaskiner – ved siden af centralbanken MAS (Monetary Authorities of Singapore), der forvalter valutareserverne. Den anden hedder GIC. (Government of Singapore Investment Corporation). Både Temasek og GIC befinder sig på den globale Top-10 over de mest velpolstrede Sovereign Fonde, en verdensrangliste der toppes af den norske oliefond.

GIC med en formue på omkring 2.300 mia. kr. investerer langsigtet i finansielle aktiver og har igennem 20 år givet et gennemsnitligt årligt afkast på 4,1 pct.

Temasek derimod investerer i aktiver og forvalter nationens kronjuveler såsom aktiemajoriteten i Singapore Airlines.

Finansministeriet kan glæde sig over løbende tilskud fra fornuftige og givtige investeringer i form af renter, udbytter og fortjeneste ved salg af aktiver. Som da Temasek cashede ind ved børsnoteringen af det kinesiske selskab Alibaba i New York.

Det var medvirkende til, at Temasek denne tirsdag fremlagde et kanonregnskab med rekordudbetaling til statskassen. Modsat jonglerede grækerne med astronomiske ufinansierede underskud på statens finanser.

Fremover får Singapores regering adgang til endnu flere likvider. Fra 2017 bliver det muligt at bruge op til 50 pct. af Temaseks forventede indtægter. I det ekstremt konservative set-up har man hidtil udelukkende kunnet disponere over realiserede udbytter og fortjenester.

Sådan var det tidligere for alle tre indtægtsgivende investeringskanaler. Men i 2009 åbnede regeringen muligheden for at kunne trække på forventede indtægter. Det var relativt uproblematisk i forhold til GIC, hvis provenu hviler på renter og kendte indtægter.

Temasek blev imidlertid holdt ude, fordi der ikke eksisterede en metode til at opgøre selskabets fremadrettede potentiale. Men i marts i år meddelte finansministeren imidlertid, at fra 2017 kommer også Temasek ind under denne plan, kendt som NIR (Net Investment Returns).

Det vil give regeringen adgang til yderligere milliardbeløb. Dividender fra de tre institutioner blev på 40-45 mia. kroner i 2014 og 2015. Som finansministeren konstaterede ved fremlæggelsen af ændringen, så giver det nye tiltag regeringen mulighed for at bruge af opsparingen både i forhold til realiserede og urealiserede gevinster.

»Dette skridt giver også mulighed for at forstærke vores finansielle ressourcer på tidspunkter, når vi skal finansiere vigtige langsigtede infrastrukturprojekter og udvikle menneskelige talenter og færdigheder til at sikre vores fremtid.«

Den fremtid ser rigtigt meget lysere ud end Grækenlands.

Danske og europæiske medier, bureaukrater og politikere bruger i denne tid en masse kræfter på at undersøge og forklare baggrunden for den græske nedsmeltning. Det kunne være mere relevant at bruge kræfterne på at finde ud af, hvorfor en relativt ny statsdannelse som Singapore (og i øvrigt mange andre asiatiske nationer) er en økonomisk succes.

I stedet for at bruge kræfterne på at analysere, hvad man ikke skal gøre, kunne det være en ide at fokusere på, hvad man kan og skal gøre for at opbygge en fornuftig statshusholdning, der ikke efterlader et fallitbo til kommende generationer.

Europa trænger til meget mere Singapore og meget mindre Grækenland.