Da Nyrup fik ret, og Corydon solgte arvesølvet til spotpris
Torsdag stod det klart, at Corydon solgte Dong for billigt, og skatteborgerne dermed gik glip af en milliardgevinst. Det var næppe overraskende.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Socialdemokraternes nestor Poul Nyrup Rasmussen lænede sig nok tilbage og tænkte, »hvad sagde jeg«, da han læste torsdagens topnyhed:
Dong sigter efter en markedsværdi på op mod 106 mia. kr., og børsnoteringen skyller en vaskeægte pengeregn ned over den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der står til at tjene svimlende 11 mia. kr. på blot to år.
Det står hermed klart, at 72-årige Nyrup fik ret. Dongs topchef Henrik Poulsen tog grueligt fejl, og Bjarne Corydon solgte arvesølvet til spotpris. I januar 2014 – da tumulten om det statslige frasalg af Dong stod på sit højeste – udtalte Nyrup til Politiken:
»Hvis man bruger finansverdenens egne tommelfingerregler, er Dong mindst det dobbelte værd – altså 60 til 80 milliarder kroner i stedet for de godt 31 milliarder, der er udgangspunktet for handlen.«
Det ligner et »røverkøb«, når staten sælger knap 18 procent af Dong for otte mia. kr., og Goldman Sachs kommer nemt til at tjene »40-50 procent, måske mere,« sagde den mangeårige statsminister.
Dongs topchef Henrik Poulsen afviste blankt i Berlingske:
»Det er altså tal, der ikke har hold i virkeligheden,« sagde Poulsen og fortsatte: »Hvis man i sin beregning vælger fuldstændigt at se bort fra en fem-seks årig finanskrise og den igangværende omstilling af energisektoren, så kan man komme frem til nogle meget store tal.«
Nyrups tal var »alternative beregninger« uden hold i fakta, sagde topchefen, der i parentes bemærket står til at tjene omkring 23 mio. kr. via sit guldrandede aktieprogram, når energigiganten går på børsen.
Det bør dog næppe overraske, at Nyrup fik ret. Under den heftige debat gennemlyste eksempelvis to økonomer Dong-salget. Finansministeriet havde på grund af de meget fordelagtige vilkår i salgsaftalen reelt sat markedsværdien af Dong til omkring 25 mia. kr., regnede de to økonomer Niels-Jakob Harbo Hansen og Guan Yang sig frem til. Goldman Sachs fik dermed lov til at købe en bid af selskabet til en værdi, der svarede til omkring 0,47 gange den bogførte egenkapital. Til sammenligning handlede europæiske energiselskaber på det tidspunkt til 1-1,5 egenkapitalen.
I dag – to år senere – er Dongs værdi steget til mellem 80-106 mia. kroner. Det fik Niels-Jakob Harbo Hansen til at skrive:
»Man kan naturligvis ikke fuldstændig afvise, at dette skyldes eminent dygtig ledelse, men folk som vil drive dette argument bør stille stærke beviser. En anden hypotese er, at Dong i 2014 blev handlet under markedsværdi. Hvis dette er sandt, er det svært at forstå, at staten, som storaktionær med unik indsigt i Dong, ikke indså dette og tog konsekvensen ved selv at skyde kapitalen ind.«
Han peger – som flere andre eksperter – på, at staten kunne have rejst de penge, som Dong havde brug for, ved at udstede statsobligationer. Renten i 2014 var – som nu – lav. Men i stedet inviterede man Goldman Sachs med ombord, og resultat kender vi nu: Bjarne Corydon (S) og Finansministeriet snød sig selv for en fortjeneste på op mod 11 mia. kr. Til sammenligning kan man for 8,7 mia. kr. elektrificere det meste jernbanenettet, viser officielle skøn.
Når Goldman Sachs, Morgan Stanley, Blackrock eller andre af de yderst profitable finansielle kongehuse træder op af trappen til Finansministeriet, banker på og tilbyder at købe den plæneklipper, du gemmer bagerst i garagen, så er der omkring 100 procent sandsynlighed for, at du har undervurderet værdien af maskineriet.Magnus Barsøe, debatredaktør
»Det står fuldstændig klart, at man ikke kommer godt fra at spise kirsebær med folk som Goldman Sachs, medmindre man er ekstremt velpåklædt til det,« sagde Poul Nyrup Rasmussen i et interview med Finans torsdag. »Og det var vi ikke.«
Som en kollega sagde, så står der én læresætning tilbage: Når Goldman Sachs, Morgan Stanley, Blackrock eller andre af de yderst profitable finansielle kongehuse træder op af trappen til Finansministeriet, banker på og tilbyder at købe den plæneklipper, du gemmer bagerst i garagen, så er der omkring 100 procent sandsynlighed for, at du har undervurderet værdien af maskineriet. Og at du næppe skal sælge til den pris.
Men det gjorde Bjarne Corydon altså. Sammen med et flertal bestående af De Radikale, Venstre, Liberal Alliance, Konservative, SF og resten af Socialdemokraterne.
Magnus Barsøe er debatredaktør. Tweet ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk


