Nej, Hans Engell. Danmarks Statistik stjal ikke valgsejren fra Helle Thorning-Schmidt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

De altid underholdende politiske kommentatorer på TV2 News har i de sidste dage talt om Danmarks Statistiks opjustering af væksten i dansk økonomi. Hans Engell har i Ekstrabladet kaldt det en kæmpe skandale og en regnefejl. Han har sagt, at det hele tiden har undret ham, at væksten var så lav, og beskæftigelsen så høj.

Klap nu lige hesten, politiske kommentatorer.

Hvad er det, der sker med nationalregnskabet i disse år? Som det er beskrevet grundigt af OECD, Eurostat og Danmarks Statistik med flere, så går man nu over til en ny standard for opgørelse af nationalregnskab, FN’s SNA 2008, her i EU i form af ESA 2010. Det er stort set det samme. Danmark er nødsaget til at følge disse standarder, der både indebærer nye metoder og datarevisioner. Det kan sammenlignes med, når en virksomhed ændrer regnskabsprincip.

Revisionen påvirker alle dele af økonomien, også investeringer i boliger og byggeeksport. Derfor følger vi naturligvis med i dette i Boligøkonomisk Videncenter, ligesom jeg formoder at 99 pct. af alle økonomer i Danmark gør.

Overgangen til de nye standarder medfører ret voldsomme ændringer. I Cypern er nationalindkomsten (bruttonationalproduktet) sat op med næsten 10 pct. I Korea og Holland med omkring 8 pct. Også i Danmark er ændringerne markante. Det skyldes, at forskning og udvikling fremover betragtes som en investering, et aktiv. Det samme gør sig gældende for militære våbensystemer. Som et kuriosum kan nævnes, at også kriminelle aktiviteter nu medregnes. Det løfter bruttonationalproduktet. Det har bl.a. den sideeffekt, at skattetrykket falder, for det beregnes i forhold til størrelsen af bruttonationalproduktet. Den enkelte dansker kan ikke mærke forskel på sin forskudsopgørelse, men han må så glæde sig over, at han rent statistisk alligevel lever i et land med lavere skattetryk.

Men hvordan kan Danmarks Statistik så lave såkaldte regnefejl? Kommentatorerne forestiller sig måske en medarbejder i et statistikkontor, der i en sen nattetime i skæret fra en lille grøn lampe sidder krumbøjet over en gammeldags regnemaskine og taster forkert? Nej vel, sådan foregår det ikke.

En af de ting, der revideres, er opgørelsen af udenrigshandel. I gamle dage opgjorde man eksport/import ud fra et grænsepassageprincip. Det var eksport, når lurmærket dansk smør blev lastet på en damper, der tøffede ud på verdenshavene med Dannebrog vajende i agterstævnen. Det passede godt til landbrugs- og industrisamfundet. Det lever vi ikke i mere. Nu skal eksport/import opgøres ud fra et ejerskifteprincip. Det har væsentlig betydning for store multinationale koncerner. En dansk koncern kan købe varer produceret af dets datterselskab i Vietnam og videresælge til et salgsselskab i Singapore. Varerne passerer ikke Danmarks grænse, men avancen indgår nu i vor udenrigshandel.

Der kan også være tale om et dansk selskab, der køber en vare i udlandet, og kort efter videresælger den uforarbejdet i udlandet. Det kunne være en bunkervirksomhed, der køber skibsbrændstof fra sit datterselskab i Singapore og nogle uger efter videresælger det til et udenlandsk rederi med fortjeneste. Det er kendt som merchanting. I 2014 havde danske virksomheder 1.330.000 ansatte i datterselskaber i udlandet, især i EU og i Asien. Det siger lidt om omfanget af globaliseringen.

Reglerne for, hvornår og hvordan international handel skal tælle med i nationalregnskabet, er ikke enkle, og virksomhederne har haft svært ved at forstå dem. Det indså Danmarks Statistik allerede i 2015, hvor man annoncerede, at der ville komme en revision. Det falder naturligvis også tilbage på Danmarks Statistik, men at kalde det en regnefejl er en grov forsimpling.

Det har nu vist sig, at de foreløbige nationalregnskabsdata for 2013 – 2015 må revideres, og væksten må i den forbindelse sættes op, ikke mindst som følge af ændringer på området merchanting.

Det er jo fint nok med disse internationale selskabers handlen og ageren, men hvad siger det egentlig om, hvordan det går herhjemme i Danmark? Tager man nu et blik på nationalregnskabet, og ser på bruttonationalprodukt pr. indbygger i faste priser, så lå vi i 2015 på samme niveau som i 2006. Ser vi på privatforbrug, så ligger vi en anelse under i 2015 i forhold til 2006. Krisen har altså kostet os 9 år.