Christiansborg tænder atter op for gældsfesten
Der gik 10 år. Men nu er finanskrisen åbenbart glemt, og politikerne deregulerer igen kreditmarkedet på trods af Nationalbankens højlydte advarsler.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Har du hørt det? Køkkenselskabet Kvik har genoplivet sit slogan fra forbrugsfesten i 00’erne. Sloganet koger på fin vis hele dumheden fra det lånefinansierede forbrugsboom i årene op til finanskrisen ned i én sætning: »Alle har ret til et fedt køkken.«
På Christiansborg har man også sat en plade på fra 00’erne. Regeringen enedes tirsdag med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at hæve den andel af et fritidshus, som må finansieres med et realkreditlån, fra 60 til 75 procent af husets værdi. Lempelsen skal sætte mere »fut« i markedet, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtrykte det.
Den finansielle lobby jubler med udsigten til højere huspriser, flere lån og flere gebyrer. Dansk Ejendomsmæglerforening så endda gerne, at man skubbede grænsen helt op til 80 procent. Så man rigtig kunne sætte fut i sagerne, må man antage.
Det lugter og smager af 00’erne. Dengang politikerne gentagende gange hældte benzin på boligmarkedet og tændte for gældssluserne. Tænk bare på den junidag i 2003, da et flertal bestående af V, K, DF, R og S tillod de afdragsfrie lån, som næsten alle økonomer nu fortryder bitterligt. Med tirsdagens beslutning kan vi konstatere, at under 10 år efter at krisen ramte i 2008, har vores politikere glemt, hvorfor finanskrisen ramte os hårdere end vores naboer. Danmarks krise blev nemlig både længere og dybere, fordi en giftig cocktail af høj privatgæld og opskruede boligpriser tvang forbrugerne i knæ, da boblen brast.
Nationalbanken og en af landets førende økonomer, Morten Skak fra Syddansk Universitet, advarer derfor også kraftigt imod loven. Boliglån til sommerhuse er i forvejen mere risikable, fordi markedet er »mere volatilt« end resten af boligmarkedet, skrev Nationalbanken i et høringssvar og forsatte: Loven puster til priserne, øger risikoen i realkreditten og er et »skridt i den forkerte retning«. Alarmklokkerne blinker rødt i Havnegade.
Regeringen gør faktisk præcist det, som ekspertgruppen bag rapporten om Finanskrisens årsager fra 2013 – det såkaldte Rangvid-udvalg – eksplicit advarede om: Politikerne slækker på de finansielle krav, så snart økonomien er begyndt at komme i omdrejninger, og folk har glemt, hvor slem krisen var.
Det er særlig bemærkelsesværdigt, at Socialdemokratiet stemte for loven. Venstrefløjen har i årevis brugt enhver lejlighed til at udråbe finansiel deregulering som finanskrisens helt store skurk. Nu er Socialdemokratiet med boligordfører Kaare Dybvad i spidsen - som det eneste parti i rød blok - selv med til at løsne tøjlerne om finanssektoren på trods af eksperternes advarsler.
Venstrefløjen har i årevis brugt enhver lejlighed til at udråbe finansiel deregulering som finanskrisens helt store skurk. Nu er Socialdemokratiet med boligordfører Kaare Dybvad i spidsen selv med til at løsne tøjlerne om finanssektoren på trods af eksperternes advarsler.Magnus Barsøe, debatredaktør.
Går det lige så galt denne gang som i nullerne? Næppe. Udlån til fritidshuse udgør kun omkring tre procent af det samlede realkreditudlån, viser en opgørelse fra Erhvervsministeriet. Risikoen for et finansielt kollaps på grund af overbelånte sommerhuse, er til at overse. Alligevel er det ubegribeligt, at det tog sølle 10 år, før politikerne havde glemt lektien fra finanskrisen. Nu er vi atter i gang med at lempe kreditreglerne, tænde for gældsmaskinen og »sætte fut« i boligmarkedet.
Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk


