Er politisk lederskab virkelig et spørgsmål om mavefornemmelser?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Om tre dage – lørdag den 28. oktober kl. 12 – slipper rigtig mange danskere alt, hvad de har i hænderne.

For endnu engang plastres gader og stræder til med plakatstore portrætter af de tusindvis af kampklare kandidater, der stiller op til årets kommunal- og regionsrådsvalg den 21. november.

I København skal 55 kandidater vælges som hovedstadens øverste myndighed, på Læsø sammensættes kommunalbestyrelsen af ni medlemmer, og i Region Midtjylland venter 41 stole i regionsrådet på at blive besat. Uanset størrelsen og typen af hver enkelt politisk ledelse, bliver den på sit felt lokalsamfundets øverste administrative myndighed.

Også denne gang vil vi se valget blive skudt i gang med følelser, holdninger, mærkesager, ironi, sarkasme og flertydige budskaber. Indimellem også med tørre fakta.

Men også kun ind imellem, hvis Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup (MF) har ret i sin påstand om, at fakta som en del af det politiske lederskab fylder alt for meget. Det fremgår bl.a. af et interview til Politiken i starten af august 2017.

Flere andre landspolitikere følger trop og deler det synspunkt med Peter Skaarup, at netop følelser og holdninger skal være styrende for den politisk ledede dagsorden og beslutningsproces. Ifølge Information bl.a. støttet af socialdemokraten Kaare Dybvad Bek (MF).

Også mavefornemmelsen og den personligt indhøstede erfaring fremhæves af Peter Skaarup som et bedre styringsredskab for politiske beslutninger end videnskabeligt funderede fakta om os selv og verden omkring os.

Som avislæser, radiolytter, tv-seer og om en måned også som vælger sidder jeg tilbage og spekulerer på, hvorfor store indgribende politiske beslutninger skulle være så meget anderledes end tilsvarende ledelsesbeslutninger i veldrevne statsstyrelser, kommunale forvaltninger og hæderkronede danske erhvervsvirksomheder.

Jeg spekulerer på, hvad konsekvenserne ville blive, hvis eksempelvis Novo Nordisk, Danmarks Meteorologiske Institut og kommunernes tekniske forvaltninger også tilsidesatte fakta og i stedet traf de mest afgørende ledelsesbeslutninger eller stillede de mest indgribende prognoser på mavefornemmelser, følelser eller holdninger.

Inden for en overskuelig tid ville aktiekursen i Novo Nordisk styrtdykke, kystbyer være oversvømmede og kloaksystemet brudt sammen.

For netop at forebygge nævnte og lignende katastrofer, er det logiske ledelsesprincip i både privat, halvoffentlig og offentlig virksomhed, at følelser, holdninger og mavefornemmelser er det sidste, der tages i brug, efter at fakta er lagt på bordet og vendt og drejet inden for den tidsramme, som enhver leder eller bestyrelse er begrænset af.

Men er sandheden så den, at politisk ledelse som profession udmærker sig ved en særstatus sammenlignet med alle andre ledelsesorganer? Svaret må siges at være et ja.

For hvis politikere blot holder sig inden for lovens rammer, kan de med deres vælgermandat i hånden og et komfortabelt flertal i Folketinget, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen gennemføre selv de mest hårrejsende og ineffektive beslutninger. Og dermed lede kommunen, regionen eller hele landet efter forgodtbefindende, egne fordomme og tilfældige mavefornemmelser.

Personalebesparelser i Skat er ét eksempel. IC4-togfiaskoen er et andet. Længerevarende straffe som vejen til kriminalitetsbekæmpelse er et tredje eksempel på den politiske ledelses uvilje mod brug af fakta som garant for brugbare beslutninger.

Med en til tider nærmest barnlig tilsidesættelse af fakta og uafviselig dokumentation kan det ikke undre, at netop den politiske ledelse som profession hvert år profilerer sig med en bundskraber på det såkaldte troværdighedsbarometer.

I valglokalet sætter vælgeren sit kryds ud fra de valgmuligheder, der nu engang er. Men i bund og grund har den samme vælger stort set ingen tiltro til, at den politiske ledelse efterfølgende lever op til tilliden og handler troværdigt.

Måske kunne de kommende 103 politiske ledelser benytte denne valgdag den 21. november 2017 til en grundig refleksion over udtjente mavefornemmelser, sociale eksperimenter og halsbrækkende dispositioner.

Måske kunne de kommende politiske ledelser ligefrem sætte en ære i at nyde udbredt anseelse i lokalsamfundet og regionen. Og måske kunne en sådan refleksion en dag også brede sig til flere medlemmer af landets lovgivende ledelse: Folketinget.

Med mindre da, at landet skal ledes efter forhenværende folketingsmedlem Kristen Poulsgaards tankesæt: »Hvis det er fakta, benægter a fakta«.