Erhverv

Konkursramt tøjmærke reddet af tidligere landsholdsspiller

Herretøjsmærket Schormand gik i februar konkurs, men nu har en gruppe personer fra fodboldmiljøet med Michael Gravgaard i spidsen købt tøjmærket. Gravgaard er øjeblikkeligt fortid som direktør i Superliga-klubben i Randers FC.

Artiklens øverste billede
Michael Gravgaard har de seneste år været direktør i Superliga-klubben Randers FC, men kaster sig nu over modebranchen. Foto: Ernst Van Norde

Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Michael Gravgaard bliver øjeblikkeligt fritstillet som direktør i Superliga-klubben Randers FC og kaster sig ud i et eventyr i modebranchen.

For et mindre millionbeløb har han og en gruppe unavngivne personer fra fodboldmiljøet købt det ambitiøse herretøjsmærke Schormand, der tidligere var leverandør af habitter til fodboldlandsholdet, men i februar måtte lade sig gå konkurs.

Gruppen af fodboldprofiler har købt samtlige aktiver i Schormands konkursbo. Disse aktiver bliver videreført i et nyoprettet selskab ved navn Schormand Group ApS, som har Michael Gravgaard som direktør og eneejer.

Planen er dog, at der skal ændres på begge dele i den nærmeste fremtid.

Stifteren af Schormand, Claus Bendixen, skal stadig være drivkraften bag tøjmærket, som han var op til konkursen, mens ejerkredsen vil indeholde flere navne med tråde til det professionelle fodboldmiljø. Det fortæller Michael Gravgaard uden at ville afsløre mere om ejerkredsen.

»Vi har aftalt, at vi holder det hemmeligt lidt endnu, udover at jeg er frontfigur for investorkredsen. Vi er nogle stykker, som synes, at Schormand fortjener et skud mere,« siger han til Finans.

Michael Gravgaard driver i øjeblikket forskellige slags virksomheder med nuværende og tidligere fodboldspillere som William Kvist, Jesper Grønkjær og Lars Jacobsen.

Men han vil ikke kommentere, om nogen af dem er med i købet af Schormand.

Michael Gravgaard lærte Schormand og Claus Bendixen at kende i sin tid som tv-vært på Discovery-koncernens sportskanaler, hvor Schormand klædte værterne på.

Så da Gravgaard i februar læste om Schormands konkurs, tog han kontakt til Claus Bendixen og åbnede døren for at rejse penge gennem sit netværk til en redning af tøjmærket.

»Jeg har været rigtig glad for at bruge Schormands tøj og har kunnet konstatere, at jeg bestemt ikke er den eneste, som har haft det på den måde,« siger Michael Gravgaard med henvisning til, at mange meldte sig interesserede i at støtte redningen af Schormand.

Ifølge kurator i Schormands konkursbo, Nicolai Dyhr fra Horten Advokatpartnerselskab, blev der holdt to budrunder på konkursboet.

Efter den første runde blev en lang række mere eller mindre useriøse bejlere sorteret fra, og da anden runde var overstået, stod det klart, at fodboldgruppen havde leveret det bedste bud.

»De kom med det klart højeste bud, og derfor var der ingen tvivl. Panthaverne i konkursboet er meget tilfredse og får et solidt plaster på såret. Samtidig bliver et godt brand og en række arbejdspladser reddet,« siger Nicolai Dyhr.

Michael Gravgaard tror på en forløsning af Schormands potentiale ved at fortælle tøjmærkets historie meget tydeligere.

»At føle sig godt tilpas i det tøj, man tager på, går aldrig af mode. Det er Schormands styrke og fortælling,« siger han.

Den tidligere landsholdsspiller trådte i december tilbage som adm. direktør i Randers FC for at blive sportslig og kommerciel direktør.

Den stilling sagde han op i januar, men blev i klubben og fuldførte sine presserende opgaver.

Nu er hans tid i Randers FC dog officielt slut.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.