Erhverv

Nethandel kan bremse den danske butiksdød

Brancheanalyse: 3.000 danske butikker er kollapset siden finanskrisen, mens onlinegiganter som Amazon er braget frem. Noget tyder dog på, at nethandel kan styrke en del af de fysiske butikker.

Artiklens øverste billede
Matas-kæden vil fortsat investere både i fysiske butikker og onlinehandel. Arkivfoto: Mik Eskestad

Op mod 3.000 danske detailbutikker er lukket over de seneste ni år. Det er især sket i takt med, at onlinehandlen er udvidet. Netop e-handlen kan dog ifølge flere i den danske branche blive en styrke for en del fysiske butikker de kommende år.

Dansk Erhverv har lavet en analyse over udviklingen i danske detailhandel, der viser at op mod 11 pct. af butikkerne - fordelt over alle sektorer - har måttet dreje nøglen om siden 2008 og finanskrisen.

»Nethandlen er en medvirkende årsag til den udvikling. Desuden er der en tendens med urbanisering, så folk flytter til de større byer. Det betyder også noget for deres indkøb. Derfor kan vi nu også se, at selv mellemstore handelsbyer rundt om i landet mister butikker i større stil,« siger markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv.

Han peger på, at nethandel har ramt udvalgshandlen med især tøj, sko og elektronik hårdt.

Erhvervsdatabasen BIQ har netop for Finans lavet en analyse over de største aktører inden for handel med specialvarer i dansk detailhandel. Listen domineres bl.a. af de store inden for elektronik og sportsudstyr, der kæmper hårdt om markedet.

En anden sektor med hård dyst er kosmetik og skønhedspleje, hvor den store danske kæde Matas med 276 fysiske butikker er i kamp mod både nye og oprindelige aktører. Lige fra Normal-kæden til stormagasiner og ikke mindst onlinesalg.

Trods det satser Matas fortsat på både at udvikle kædens netbutik og de fysiske butikker, hvor af en lang række skal moderniseres som led i en ny strategi. Samtidig fastslår adm. direktør Gregers Wedell-Wedellsborg, at der også kan komme lukninger til.

»Vi har en række steder i landet, hvor vi kun er, så længe butikken er sund. Det er kun forbrugerne som afgør den udvikling. Vi skal ikke nødvendigvis være alle steder, hvor vi er i dag,« siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Matas har netop rapporteret om vækst i første kvartal 2018/19 - og for første gang i tre år med flere kunder i den samlede forretning.

Det skyldes især en hastig vækst i onlinesalget, hvoraf over halvdelen af indkøbene faktisk bliver afhentet af kunderne i den fysiske butik.

Gregers Wedell-Wedellsborg, adm. direktør, Matas. Foto: Lars Krabbe.

»Hver tredje, som henter en onlineordre i butikken, køber også noget der samtidig. Så salgskanalerne styrker hinanden mere end nogensinde før,« vurderer Matas-chefen.

Netop nu er hele detailhandlen ved at forberede sig på, at den amerikanske onlinegigant Amazon forventes at gøre et større indtog i Skandinavien. Desuden melder andre af de helt store onlineselskaber om hastig vækst – også i salget til danskerne.

»Der kommer dog en bevægelse, som kan betyde, at nogle fysiske butikker måske får en bedre rolle, end de selv er klar over. Dels bliver de udleveringssted for onlinevarer, dels sikrer det også, at kunderne reelt kommer ind i butikken. Der skal den dygtige købmand slå til,« mener Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv.

Faktisk er der også netop i disse år en international trend, så selv store onlineselskaber faktisk kombinerer deres digitale forretning med også fysiske butikker.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.