Erhverv

Novo mangler konkurrence til fedmedrøm: »Det er en udfordring, at vi reelt set er det eneste selskab«

Novo Nordisk har opdyrket fedmemarkedet til at blive en milliardforretning, men potentialet er langt større. Både Novo-chef og investor håber, at de store konkurrenter får lægemidler på markedet.

Artiklens øverste billede
Doug Langa har været koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for USA siden 1. marts 2017. Han ser store perspektiver i fedmemarkedet, men drømmer om, at konkurrenterne melder sig på banen. Foto: Nicolai Lorenzen

Novo Nordisks milliardstore fedmedrøm kan blive katapulteret til et helt nyt niveau, hvis bare én af selskabets ærkerivaler kaster sig ind i kampen om fedmemarkedet.

Sådan lyder vurderingen fra flere sider, efter at Novo Nordisk med lægemidlet Saxenda på egen hånd har skabt en milliardforretning i ikke mindst USA.

»Det er en udfordring, at vi reelt set er det eneste selskab, som prøver at skabe et marked for medicinsk behandling af fedme,« siger Doug Langa, koncerndirektør med ansvar for USA i Novo Nordisk.

Samme melding kommer fra Claus Henrik Johansen, seniorporteføljeforvalter i Danske Bank.

»Novo Nordisk vil blive hjulpet på fedmemarkedet, hvis der kommer en seriøs spiller ind med et godt produkt. I den ideelle verden vil det hjælpe Novo Nordisk meget, hvis Eli Lilly kom på markedet med et fedmemiddel,« siger han.

Fedmemidlet Saxenda har, efter flere små selskaber har haft produkter på markedet med ringe effekt og masser af bivirkninger, mere eller mindre på egen hånd skabt en milliardforretning på fedmemedicin.

Det er en udfordring, at vi reelt set er det eneste selskab, som prøver at skabe et marked for medicinsk behandling af fedme.

Doug Langa, koncerndirektør med ansvar for USA i Novo Nordisk

Alene i løbet af de første måneder af 2018 solgte lægemidlet for mere end 2,6 mia. kr. Alligevel er der udfordringer.

»Det er svært at være alene om at ændre markedet og hele opfattelsen af fedme som en sygdom,« siger Doug Langa.

En anden udfordring er, at mange patienter ikke får den optimale effekt af Saxenda i praksis.

»Hvis ikke patienten har tabt 5 pct. af sin kropsvægt efter 3-4 måneder, så kommer de aldrig til at tabe sig alligevel. Det kan man lige så godt se i øjnene, og så er der ingen grund til at behandle med et fedmemiddel,« siger Sten Madsbad, overlæge og professor på Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Hos Novo Nordisk vil Doug Langa ikke spekulere i, om han f.eks. håber på, at Sanofi kommer på markedet, eller om det ville være bedre, hvis fem af verdens største medicinalselskaber satsede på fedme.

»I USA er innovation altid blevet belønnet, og sådan vil det fortsætte med at være. Det ville helt klart være en hjælpende hånd, hvis der kom lægemidler fra andre selskaber på markedet. Flere investeringer, mere opmærksomhed og mere anerkendelse og forståelse for sygdommen ville være positivt,« siger Doug Langa.

Sanofi har ingen kommentarer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.