Erhverv

Småbørnsfædre henter millioner til deres babysucces

Pixizoo omsatte for over 120 mio. kr. i 2018. Nu er nye investorer kommet til, så der kan åbnes flere butikker.

Artiklens øverste billede
Anders Kobberup, Jesper Mark og Karl Mark stiftede Pixizoo i 2014. Nu er det angiveligt Danmarks største digitale webshop inden for salg af børne- og babyudstyr. Foto: Pixizoo

På fem år har tre småbørnsfædre skabt en digital babykæmpe i Danmark.

Småbørnsfædrene hedder Anders Kobberup, Jesper Mark og Karl Mark. Sammen stiftede de firmaet Pixizoo i 2014, som nu angiveligt er blevet Danmarks største digitale webshop for børne- og babyudstyr.

Omsætningen steg med 50 pct. i 2018 til over 120 mio. kr., og på Facebook er der knap 140.000 følgere.

Men nu skal Pixizoo tages til det næste niveau. Investorer er inviteret ind i biksen.

Helt konkret er de to erhvervsmænd Johannes Gadsbøll og Ib Nørholm kommet ind som medejere og bestyrelsesmedlemmer i Pixizoo. De har begge i en årrække stået i spidsen for milliardfirmaet Whiteaway som henholdsvis topchef og bestyrelsesformand.

Ib Nørholm var i øvrigt for nylig med til at sælge iværksætterselskabet Gaest.com til Airbnb for et hemmeligt beløb.

»Vi har investeret, fordi vi kender stifterne og har fulgt Pixizoo i en årrække. Vi er ret imponerede over, hvad de er lykkedes med,« siger Johannes Gadsbøll.

Johannes Gadsbøll var gennem en årrække topchef i Whiteaway. Nu er han bestyrelsesformand i hvidevarekæmpen. Foto: Gregers Tycho

Han er ikke kun imponeret over den høje vækst i omsætningen, men også kundeloyaliteten og den store følgerskare hos Pixizoo.

»Alt sammen er noget, der gør, at vi tror på, at der er et ret stort vækstpotentiale. I første omgang i Danmark og på længere sigt også i resten af Norden,« siger Johannes Gadsbøll.

De to nye investorer har netop skudt 5 mio. kr. i Pixizoo. Pengene skal bruges på flere butikker i Danmark i første omgang.

Pixizoo driver i forvejen én butik i Tilst ved Aarhus. Men nu skal der satses på hovedstadsområdet, fortæller Jesper Mark, medstifter og medejer af babyfirmaet.

»Vores butik i Tilst står i dag for en lille del af vores omsætning – men vi oplever alligevel, at den har en meget stor indflydelse på vores kunder. De starter ofte som kunder i vores butik, og når de har besøgt os der, handler de videre derhjemme i onlineuniverset,« siger han.

Jesper Mark og de to andre Pixizoo-stiftere lærte Whiteaway-topfolkene at kende, da de i 2012 solgte netbutikken lavpriskoekken.dk til Whiteaway.

Pixizoo havde i 2017 et overskud efter skat på 650.000 kr. Regnskabet fra 2018 er endnu ikke offentliggjort. Men Johannes Gadsbøll oplyser, at driftsresultatet er negativt med 2,5 mio. kr. grundet investeringer i et nyt hovedkvarter i Brabrand og ekspansion til Sverige og Norge.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.