Erhverv
0

Fagbevægelsen vil give danske virksomheder ny milliardfond i ryggen

Med en ny milliardstor statslig investeringsfond skal Danmark melde sig ind i konkurrencen om at skabe fremtidens virksomheder, lyder det fra FH-formand Lizette Risgaard. Både V og S er positive.

Danmark skal højere op, når det kommer til statslige investeringer i nye virksomheder, mener FH-formand Lizette Risgaard. Fagbevægelsen ønsker en ny milliardfond, der skal sætte retningen med investeringer i industrier som miljø, klima, digitalisering og sundhed. Arkivfoto: Nicolai Lorenzen

Fagbevægelsen vil mangedoble investeringerne i danske virksomheder. Det skal ske med en ny statslig fond, der har betydeligt flere muskler at spille med end Vækstfonden, hvor staten i dag stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomhederne.

Ellers risikerer Danmark at tabe konkurrencen om at skabe fremtidens virksomheder, for mange andre lande investerer i disse år væsentligt mere i nye virksomheder, lyder advarslen fra Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Hun understreger, at erhvervslivets rammevilkår også er en sag for fagbevægelsen.

»Som fagbevægelse har vi et ansvar for være med til at sikre de rammevilkår for erhvervslivet, som kan give os fremtidens arbejdspladser,« siger FH-formand Lizette Risgaard.

Danmarks Investeringsfond
  • En ny stor statslig investeringsfond, Danmarks Investeringsfond, skal sikre danske virksomheder kapital, foreslår fagbevægelsen.
  • Formålet er at sætte retningen med investeringer i industrier, der ser ud til at tegne fremtiden, og dermed at sikre danske arbejdspladser.
  • Baggrunden er, at andre lande i disse år optrapper massivt på statslige investeringsfonde og andre kapitalredskaber.
  • Fagbevægelsen vil ikke sætte beløb på, men den nye investeringsfond skal være større end Vækstfonden, som i dag har aktiver for 0,5 pct. af bnp.

Hun vil ikke sætte beløb på, hvor stor den nye fond skal være, men henviser til, at Vækstfonden i dag har aktiver for 0,5 pct. af det danske bnp, mens f.eks. Tyskland har fonden KfW med aktiver på 14 pct. af det tyske bnp.

Med garantier fra den danske stat i ryggen skal fonden gå ud på det internationale lånemarked og hente kapital. Dermed vil de danske skatteydere i sidste ende stå med regningen, hvis investeringerne fejler. Omvendt er der penge at hente på en succes.

Fonden skal ikke investere i hvad som helst, understreger Lizette Risgaard, men sætte retningen med investeringer i industrier som miljø, klima, digitalisering og sundhedsteknologi.

For nylig advarede også bestyrelsesformand Christian Frigast fra den statslige eksportkreditfond EKF om stigende international konkurrence om at stille statslig kapital til rådighed for egne virksomheder.

Både Venstre og Socialdemokratiet tager positivt imod fagbevægelsens tanker.

»Vi er altid positive over for idéer, der sikrer flere investeringer i danske virksomheder. Vi er glade for, at FH har meldt sig ind i kampen, og vi ser frem til, hvordan forslaget konkret er skruet sammen, men det bør indtænkes i det eksisterende erhvervsfremmesystem,« siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V).

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også