Erhverv

Efter voldsom kritik: Verdo-overpriser skal undersøges

Bestyrelsen i Verdo vil efter et stormvejr om en årrække med overpriser til kunderne nu sætte gang i en ekstern undersøgelse. Samtidig freder man dog topledelsen - og udskyder undersøgelsen indtil man er færdig med at forhandle med forsyningstilsynet.

Verdos hovedkontor i Randers. Trods voldsom kritik freder bestyrelsen nu topledelsen i energikoncernen - men bebuder også en ekstern undersøgelse af, hvorfor kunderne i årevis har betalt for meget.
Foto: Brian Karmark.

Flere år med store opkrævelser af kunderne, der i dag er kendt ugyldige - og flere slagsmål med vagthunden i Forsyningstilsynet undervejs - får ikke bestyrelsen i energikoncernen Verdo til at miste troen på sin topledelse.

Sådan lyder det fredag i en pressemeddelelse fra koncernen i kølvandet på et bestyrelsesmøde.

»Gennemgangen af sagen viser, at bestyrelsen fortsat har 100 pct. opbakning til ledelsen,« lyder det i meddelelsen fra bestyrelsesformand i Verdo Torben Høeg Bonde.

Verdo vil dog sætte gang i en ekstern undersøgelse af forløbet - men samtidig skyder man den til hjørne, indtil man er færdige med at forhandle med Forsyningstilsynet om flere verserende sager.

De sager ventes ifølge Verdo færdigbehandlet i tilsynet i løbet af »få måneder.« Derfor vil Verdo altså vente med at sætte gang i en ekstern undersøgelse:

»På baggrund af, at Forsyningstilsynet nu sætter tempoet op for deres sagsbehandling, har en enig bestyrelse besluttet at afvente Forsyningstilsynets afgørelse, inden den eksterne undersøgelse iværksættes,« skriver koncernen i pressemeddelelsen.

Verdo meddelte torsdag, at man midlertidig har stoppet den praksis, der har ført til at Forsyningstilsynet for 2000-2005 har sat koncernen til at sende 235 mio. kr. retur til kunderne.

Ved at indregne hvad Verdo kalder for en 'forrentning af indskudskapitalen', havde selskabet ellers mulighed for at hente et ekstra tocifret millionbeløb ud af sine kunder år for år.

Ekstrabetalinger, der er faldet på trods af, at Verdo som varmeforsyningselskab skal leve op til et hvile-i-sig-selv-princip, der groft sagt betyder, at kundernes regning ikke må overstige, hvad det koster at holde varmeforsyningen kørende.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også