Erhverv

Snyder du også dig selv, når du flekser?

Måske var det ikke så dumt, dengang vi alle sammen arbejdede fra 8 til 16. I hvert fald er der mange fælder i det nye, fleksible arbejdsmarked, siger arbejdslivsforsker Janne Gleerup.

Er du en af dem, der lige tjekker mail søndag aften? Så er der en god chance for, at du arbejder flere timer, end du ville gøre, hvis du havde et gammeldags 8-16-job. Foto: Colourbox Er du en af dem, der lige tjekker mail søndag aften? Så er der en god chance for, at du arbejder flere timer, end du ville gøre, hvis du havde et gammeldags 8-16-job. Foto: Colourbox

1. Det giver mere frihed at have fleksible arbejdstider end at have et 8-16-job

»Det kan det være. Men fleksibiliteten er tveægget. På den ene side er det positivt, hvis arbejdstageren selv bestemmer over fleksibiliteten, for så vil det opleves som frihed. På den anden side kan fleksibilisering bidrage til at opløse grænser mellem arbejde og fritid og underminere de rytmer, vi er afhængige af i forhold til at have en oplevelse af stabilitet og forudsigelighed i vores hverdag. Og det kan have negative konsekvenser for vores psykiske arbejdsmiljø. Fleksibilisering er f.eks. ofte sammenvævet med individualisering, hvor ansvaret for opgaveløsningen lægges over på den enkelte. Man skal selv afgøre, hvornår en opgave er løst godt nok, men arbejdet er jo uendeligt, og hvornår er det godt nok? Når arbejdstiden er brugt, eller du selv synes, at nu er det færdigt? Jo mere fleksibilitet der er i forhold til arbejdstiden, jo lettere er det at lade sig opsluge af arbejdet og bruge flere timer. Det kan være positivt og tilfredsstillende, men det er lige så vigtigt, at man afspadserer efter en periode med meget arbejde.«

Det splitsekund, du kigger på computeren, så ryger både dit nærvær og den vigtige restitution, der ligger i at holde fri.

Janne Gleerup, arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet

2. Det er nemmere at balancere arbejdsliv og privatliv, hvis man har fleksible arbejdstider

»Er du en fastansat og har medbestemmelse på din arbejdstid, så kan det bestemt opleves positivt, fordi du har et øget handlerum i forhold til at få hverdagslogistikken til at gå op. Omvendt kan det være en kortsigtet frihed, der ligger i f.eks. at kunne skubbe en opgave til i aften, mens familien alligevel bare ser fjernsyn. Det splitsekund, du kigger på computeren, så ryger både dit nærvær og den vigtige restitution, der ligger i at holde fri. Det kan godt være, at fleksibiliteten gør det muligt for dig f.eks. at hente dine børn nu, men til gengæld møver arbejdet sig så ind i fritiden. Så med fleksibiliteten følger nye opmærksomhedspunkter ift. at få en god balance mellem arbejde og fritid.«

3. Det giver mere arbejdsglæde, hvis man selv kan strukturere sin arbejdstid

»Det kan bestemt have positiv indflydelse på arbejdsglæden, så længe det ikke går udover det kollegiale fællesskab. Arbejdsglæde hænger nemlig i høj grad sammen med de sociale relationer på ens arbejdsplads. Det er med til at give arbejdet mening, og mening er ekstremt vigtig for vores arbejdsglæde. Har arbejdspladsen fleksible arbejdstider, er det vigtigt med kollektivt afstemte normer og regler, så faggrupperne trives, uanset at de måske har forskellige tilgange til fleksible arbejdstider.«

4. Man arbejder mindre, når man selv tilrettelægger sin arbejdstid

»Med fleksible arbejdstider følger ofte muligheder for at arbejde hjemmefra, og når man inddrager privatlivstimerne i planlægningskabalen, kan man måske vinde tid eller udnytte den bedre. Men det kan hurtigt udvikle sig til det grænseløse arbejde. Et typisk eksempel er, at man søndag aften tænker: Jeg tager lige det værste. Så bliver det mere roligt mandag morgen. Det giver umiddelbar ro og følelsen af, at man selv styrer, men i virkeligheden betyder det ofte, at man arbejder mere, når man tror, man arbejder på forskud.«

Danskernes arbejdstid

I 2008 havde lidt over halvdelen af danskerne, 52,9 pct., faste arbejdstider. I 2018 var det kun 38,2 pct. svarende til godt hver tredje.

Danskernes fleksible arbejdstid fordeler sig således:

Andelen af danskere med varieret arbejdstid efter aftale med arbejdsgiveren er fordoblet fra 10 til 20 pct. fra 2008 til 2018.

Andelen af danskere med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden er steget fra 16 til 20 pct. i samme periode, men andelen af danskere med decideret flekstid ligger uændret på godt 20 pct.

Kilde: Rockwool Fonden

5. Fleksible arbejdstider mindsker risikoen for stress

»Flekstid kan faktisk være stressreducerende, hvis der er en medarbejderreguleret fleksibilitet, og der er nogle gode rammer. Men en af hovedårsagerne til, at så mange oplever stress i dag, er, at der er sket en enorm intensivering i arbejdslivet. Vi skal producere mere, mere effektivt og af højere kvalitet end tidligere. Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladsen får skabt en god kultur og nogle gode rammer omkring det fleksible arbejde, så det ikke blot øger koordineringspresset. Fleksibilisering kan heller ikke kompensere mangel på ressourcer, og det er særligt et problem, hvis højt arbejdspres bliver kombineret med, at arbejdet bliver opgavestyret. Det vil sige, at du vurderes på opgaverne, mens tidsforbruget er dit eget ansvar. Om det tager femten minutter eller fem timer at løse opgaven, må man selv styre. Hvis man så har for mange opgaver, eller der ikke er ressourcer nok til at løse dem, så bliver det pludselig langt mere omfattende, end hvis man havde et rent tidsstyret arbejde.«

BRANCHENYT
Læs også