Erhverv

Flere danske godser lider af millionunderskud

Flere herregårde kæmper med underskud mange år i træk.

Lego-arving Agnete Kirk Thinggaard har konsekvent tabt penge på godset Julianelyst, siden hun i 2010 købte det for lidt over 100 mio. kr. Foto: Ernst van Norde/EB

Livet som gods- eller herregårdsejer er ikke altid lige glamourøst. Flere af de store danske godser og herregårde har ofte røde tal på bundlinjen, viser en gennemgang, Finans har lavet.

I februar blev det 700 år gamle Vibygård Gods begæret konkurs, og fynske Ørnsfeldt Gods sluttede 2018 af med et millionunderskud. Tranekær Gods på Langeland blev i januar - med nød og næppe - reddet fra sine økonomiske problemer.

Og på Valdemars Slot, der er overtaget af tv-baronessen Caroline Fleming og hendes søster Louise Albinus, har driften i mange år ikke hængt sammen, for ikke at tale om flere af Lego-familiens godser, der også giver underskud.

Underskud på danske herregårde
  • Ørnfeldt Gods: 2,17 mio. kr.
  • Knabstrup Gods: 240.000 kr.
  • Lindenborg Gods: 1,2 mio. kr.
  • Ormstrup Gods: 4,7 mio. kr.
  • Overgaard Gods: 800.000 kr.
  • Erholm Gods: 750.000 kr.

Ifølge Mikael Frausing, der er ph.d og webredaktør ved danmarkshistorien.dk under Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, ses negative regnskaber oftere hos herregårde, der har været i samme families hænder i flere generationer.

»Dem, der har ejet herregårdene i seks, syv eller otte generationer og måske kun har landbrugsdrift på gården, bliver pressede, når der er krise i landbruget. De store anlægsbygninger er en klods om benet på dem, for de er meget, meget dyre at vedligeholde,« siger han.

Mikael Frausing påpeger dog, at underskud på en herregård ikke nødvendigvis kun er et problem for ejerne.

»Først og fremmest er herregårdene landbrugsejendomme, men derudover er de et statussymbol. Det er de bygget til i sin tid. Det giver meget stor status at bo på et gods og at have et herregårdsejerskab. Det er signalværdien i at eje bygningerne og godset og den historie, der knytter sig til det, der er vigtigt. Det er ikke nødvendigvis landbrugsproduktionen,« siger han.

De danske herregårde har med tiden udviklet flere forretningsben bl.a. skovdrift og jagt, og siden 1990’erne har mange herregårde haft fokus på publikum og turisme.

»Egeskov Slot startede allerede i 1960’erne med at lukke folk ind i parken, og efterfølgende har de lavet et veteranbilmuseum. Senere åbnede de slottet for besøgende. Man kan nærmest kalde det en forlystelsespark nu, og den er langt større end selve landbrugsdriften,« siger Mikael Frausing.

Festivalen Heartland bliver også gennemført på græsplænerne omkring Egeskov Slot.

Mikael Frausing bider særligt mærke i ét forretningsben, som herregårdene har taget til sig.

»Dér, hvor jeg synes, at det rykker for herregårdene, og hvor de har noget særligt, er med branding af deres egne fødevarer. Gram Slot er meget succesfulde med det. De Fem Gårde og mange andre gør det samme. Forbindelsen til den gamle landbrugsvirksomhed er der, men man har sit eget brand, hvor man kan fordoble eller tredoble prisen,« siger han.

Gårdene brander almindelige fødevarer eller økologiske varer, der går godt i spænd med herregårdene, der fungerer som kvalitetsstempel. Det kan også være nichéprodukter som f.eks. gedeost og kirsebærvin.

Særligt 2018 var et hårdt økonomisk år for godsejerne, hvor landbruget blev påvirket af tørken. Ifølge Mikael Frausing begynder ejerne at udleje jagten og finde på andre aktiviteter for publikum, efterhånden som de får brug for nye indtægtskilder.

Begrebet herregård knytter sig ifølge Dansk Center for Herregårdsforskning til en virkelighed, der ikke længere eksisterer. Centret betegner en gård som værende en herregård, hvis den var det, dengang begrebet var nutid.

Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen købte i 1982 Schelenborg Gods, der sidste år havde et underskud på 3,6 mio. kr. Det var fjerde år i træk med underskud for det fynske gods. De to Lego-arvinger Agnete Kirk Thinggaard og Sofie Kirk Kristiansen har også tabt penge på deres godser Julianelyst og Klelund.

Og blot fordi godser tager sig flot ud og breder sig over store arealer, er der ikke altid mange penge at hente.

»Meget store godser er ikke nødvendigvis meget store virksomheder. De har en virksomhed på størrelse med et mellemstort tømrerfirma i en provinsby og et hovedsæde som IBM. Skinnet bedrager altså også en lille smule,« siger Mikael Frausing.

I Danmark er der ca. 730 herregårde.

BRANCHENYT
Læs også