Erhverv

Sag om filippinske chauffører har kostet jysk firma dyrt - bløder millioner

Nedturen er ikke slut for vognmandsfirmaet.

Transportvirksomheden Kurt Beiers domicil i Padborg, hvor politiet har undersøgt forhold vedrørende chauffører fra Sri Lanka og Filippinerne onsdag den 31. oktober 2018. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)

Efter at have fået massiv kritik i en sag om menneskehandel er nedturen ikke slut for vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport.

Et nyt regnskab viser et tab på 25 mio. kr. og en egenkapital, der nærmer sig nul.

Det skriver Berlingske.

»Resultatet er i væsentlig grad påvirket af den ultimo 2018 opståede sag omkring løn- og arbejdsvilkår i et af koncernen ejet datterselskab,« fremgår det af regnskabet.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra selskabet, men har ikke fået svar.

Sagen om menneskehandel kom frem i Fagbladet 3F sidste år.

Kurt Beier Transport havde i flere måneder haft filippinske og srilankanske lastbilchauffører boende under kummerlige forhold i containere i Padborg.

Kort efter fik selskabet påbud fra kommunen om at stoppe med at bruge containerne til beboelse.

Siden er virksomheden også blevet meldt til politiet.

Karsten Beier, direktør i virksomheden, har tidligere oplyst, at chaufførerne brugte lejren til at hvile sig i, og at der ikke var tale om menneskehandel.

Ledelsen skriver i regnskabet, at man forventer højere indtjening i 2019, skriver Berlingske.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også