Skagenfood-ægtepar sælger ny andel til Salling Group
Ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen, der stiftede Skagenfood i 2001, sælger endnu en bid af Skagenfood til Salling Group for ca. 8 mio. kr. Nu har stifterne kun en ejerandel på 10 pct. tilbage.
Ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen, der er henholdsvis 53 og 52 år, sælger en større del af deres virksomhed Skagenfood til Salling Group.
Stifterne afgiver 10 pct., således at de har en ejerandel på 10 pct. tilbage, og Salling Group kommer dermed til at eje 90 pct. Prisen lyder på omkring 8 mio. kr. Det fremgår af CVR og Salling Groups regnskab.

