Serier

Elkunder betaler milliarder i rente af historiske investeringer

Landets 44 elnetselskaber vil i 2019 opkræve knap 1,3 mia. kr. i renter hos elkunderne. Størstedelen af regningen skyldes, at selskaberne kræver renter af historiske aktiver. Det møder kritik.

I kundernes tjeneste
Kritikere langer ud efter landets elnetselskaber for at udskrive årlige renteregninger i milliardklassen til virksomheder og private over elregningen. Men renteregningerne er ikke en ny opfindelse, lyder det fra Dansk Energi. Foto: JP. Arkivfoto: JP

Private og virksomheder betaler ikke kun for den leverede strøm, når de tænder på stikkontakten.

En del af elprisen består også af renter, som landets 44 overordnede elnetselskaber, der har monopol på at levere strøm, opkræver via elprisen.

Renteregning
  • Ved indgangen til 2019 var der ifølge Forsyningstilsynet 44 elnetselskaber (hovedselskaber) rundt om i Danmark.
  • Selskaberne, der oftest er forbrugerejede, har monopol på at levere strøm til virksomheder og private i deres område af landet.
  • Driften af elnetselskaberne betales over elregningen i form af en såkaldt nettarif.
  • I 1. kvartal 2019 var den gennemsnitlige nettarif for private ifølge Forsyningstilsynet på 0,21 kr.
  • For en husstand i hus med et typisk elforbrug betyder det en årlig udgift i omegnen af 950 kr.
  • I fastsættelsen af nettariffen indgår bl.a. en »markedsbaseret og risikojusteret forrentning af den investerede kapital«.
  • Kunderne forrenter fremadrettede investeringer, men størstedelen af renteregningen skyldes, at kunderne også betaler renter af elnetselskabernes historiske aktiver.
  • I 2019 opkræver selskaberne renter af et samlet forrentningsgrundlag på 44,4 mia. kr. Heraf udgør de historiske aktiver ifølge Forsyningstilsynet 37,2 mia. kr.

Forsyningstilsynet fastsætter løbende, hvor stor en renteregning hvert elnetselskab kan udskrive til kunderne. Det sker bl.a. med afsæt i selskabernes historiske aktiver, der samlet er opgjort til 37,2 mia. kr.

Alene i 2018 og 2019 løber renteregningen op i knap 2,5 mia. kr., viser tal fra tilsynet.

Men det er det rene optrækkeri at opkræve renter af investeringer, som forbrugerne allerede har betalt for over elprisen, lyder kritikken fra flere sider.

»Vi forbrugere har jo betalt for f.eks. elnettene for længst. Derfor er rentetilskrivningen urimelig,« siger Anders Houmøller, energiekspert og sekretariatschef i foreningen FSE, der tæller en række af landets største industrielle elkunder.

Rammeregulering og forrentning
  • Den 1. januar 2018 trådte en særlig indtægtsrammeregulering i kraft for landets elnetselskaber.
  • Reguleringen betyder, at det statslige Forsyningstilsynet løbende fastsætter en årlig indtægtsramme for hvert elnetselskab, som selskaberne ikke kan gå over. De må til gengæld gerne opkræve mindre end den fastsatte indtægtsramme.
  • I opgørelsen af indtægtsrammen indgår bl.a. en forrentningsramme, hvor »forrentningen udgør summen af forrentningen af det historiske og det fremadrettede forretningsgrundlag«.
  • Forsyningstilsynet har indledningsvis opgjort elnetselskabernes samlede forrentningsramme - den renteregning der må udskrives til kunderne - for 2018 og 2019 til i alt 2.483.374.383 kr.

Jette Miller, adm. direktør i De Frie Energiselskaber, peger på, at forbrugernes rentebetalinger risikerer at blive brugt på forretninger, som intet har at gøre med levering af el, fordi mange elnetselskaber udlodder overskud til de energikoncerner, som de typisk indgår i.

»Monopolselskaberne skal tjene hr. og fru Jensen med så god, billig og sikker energi som muligt. De skal ikke på investeringseventyr eller spekulere i, hvordan de får flest mulige penge op af vores lommer,« siger Jette Miller.

Kritikken afvises af energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, der peger på, at selskaber kun kræver en forrentning, fordi forbrugerne selv har besluttet det.

»Det er fuldstændig en ejermæssig beslutning, hvad man vil. Selskaberne er jo næsten uden undtagelse ejet af forbrugerne, og så må de jo gøre op med deres valgte repræsentanter, hvad de vil, når det kommer til forretningen af aktiverne,« siger viceadm. direktør i Dansk Energi Anders Stouge.

Elnetselskaber har opkrævet et ukendt milliardbeløb i renter hos elkunderne siden 2005, men det er nyt, at tilsynet centralt opgør den samlede udgift for elkunderne.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også