Erhverv

Thor Stadil om Santa Fe-nedtur: »Jeg betragter det nærmest som en større skandale end OW Bunker«

Det går Thor Stadil på, at den sidste rest af det hæderkronede konglomerat ØK nu er blevet solgt.

Artiklens øverste billede
Thor Stadil og Christian Stadil (i baggrunden). Far og søn ejer konglomeratet Thornico, der spænder over diverse bla Hummel og har også en mindre aktiepost i Santa Fe. Foto: Scanpix

Det er en kæmpe katastrofe. Det er ordene, som Thornico-boss og Santa Fe-aktionær Thor Stadil bruger, når han kommenterer historien om, at flytteforretningen Santa Fe Relocation er blevet solgt, og der dermed er sat punktum for mere end 100 års dansk erhvervshistorie.

Med salget til 1 mio. euro er der ikke er nogen drift tilbage i Santa Fe Group, som er resterne af det hæderkronede konglomerat ØK.

Tilbage i moderselskabet, der skal skifte navn, er tre mindre minoritetsposter, en eventuel indtægt fra et videreslag af flytteforretningen og en egenkapital på 15-20 mio. kr., men Thor Stadil venter dog ikke, at der er noget tilbage til aktionærerne, når regningen skal gøres endeligt op.

»Jeg betragter det nærmest som en større skandale end OW Bunker. Det er simpelthen så dårligt drevet, at man tror, det er løgn. Det gamle hæderkronede firma. Der er intet tilbage. Et par minoritetsposter hist og her, men når de skal afskedige direktøren, som der ikke er brug for længere, ryger alle pengene sikkert. Man købte for 1,5 mia. kr., og nu er der intet tilbage.«

Ansvaret for nedturen i Sante Fe ligger ifølge Thor Stadil hos bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen.

»Jeg fatter ikke, at han har fået lov til at blive siddende. Men ingen har kunnet stoppe ham, for der har kun været en masse små aktionærer. Og så får bestyrelsen en kæmpe magt. Den har siddet alene og tronet,« siger Thor Stadil.

Santa Fe Group er den sidste rest af konglomeratet ØK, der blev stiftet af H.N. Andersen tilbage i 1884. En overgang var ØK den største virksomhed i hele Skandinavien målt på omsætning, og i 1973 havde ØK 35.000 ansatte.

Oliekrisen ramte dog ØK hårdt, og i 1981 havde selskabet en gæld på 11,2 mia. kr. Efterfølgende blev der sat gang i en række frasalg og fyringer, og i 2014 var der kun flytteforretningen tilbage. Flytteforretningen havde hovedkontor i London, og uden andre aktiviteter skiftede selskabet i 2015 navn til Santa Fe Group.

»Nogle bestyrelsesformænd i ØK har igennem tidens løb forsøgt at køre selskabet i sænk. Den eneste, det er lykkedes for, er Kruse Petersen. Det er simpelthen en katastrofe,« siger Thor Stadil.

Hvis man kan gøre det op, hvad er du så mest trist over? Dit tab, eller at det nu er slut med det resterne af det gamle konglomerat?

»Det er, at det er slut med det gamle ØK. Jeg har læst alt om ØK. Alle de forskellige bøger, der er skrevet om det, og jeg har virkelig beundret det, H.N. Andersen gjorde i sin tid. Alt det er det lykkedes nogle dårligt kvalificerede mennesker at køre i sænk. Det er jeg mere ked af, end de millioner jeg har tabt,« siger Thor Stadil.

Meddelelsen fra Santa Fe medførte store udsving i aktiekursen. Først var den oppe med mere end 6 pct., men en time efter meldingen om salget, dykkede aktiekursen så voldsomt, at den var nede med ca. 30 pct. på dagen. Dermed er aktiekursen faldet med mere end 90 pct. det seneste år.

Thor Stadil har ikke besluttet sig for, hvad han vil gøre med sin aktiepost.

»Nu kan kurser ikke blive negative, men jeg vil tro, at den ryger ned i nul.«

Finans har fremlagt kritikken for Henning Kruse Petersen, der er bestyrelsesformand i Santa Fe Group:

»Jeg har ikke bemærkninger til denne Hr. Stadil, og det er ikke noget, der holder mig søvnløs, at vi er uenige,« lyder det fra bestyrelsesformanden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.