Erhverv

Milliardærfamilie giver ny "julegave" til presset boligkæde

Daells Bolighus har nu fire år i træk fået frisk kapital i december. Varehuskæden er begyndt at skrumpe i antal butikker.

Artiklens øverste billede
Kurt Daell står bag Harald Nyborg-koncernen, der også driver Jem & Fix og Daells Bolighus. Foto: Carsten Andreasen

Det har efterhånden udviklet sig til en årligt tilbagevendende begivenhed. At varehuskæden Daells Bolighus får ”julehjælp” fra sin ejer, milliardærfamilien Daell.

For fjerde december i træk har Daell-familien således skudt frisk kapital i den skrantende varehuskæde, der har haft tocifrede millionunderskud 11 år i træk.

I slutningen af sidste uge tikkede der således 20 mio. kr. ind i kapitalforhøjelse til Daells Bolighus, viser oplysninger fra cvr-registeret.

Tidligere gik kapitalforhøjelser til investeringer, heriblandt til butiksnettet i Daells Bolighus. Men i fjor fik piben en anden lyd.

»Der er tilført Daells Bolighus 20 mio. kr. for at dække en del af underskuddet for 2018. Pengene skal ikke bruges på at lave nye butikker,« sagde Arne Gerlyng-Hansen, adm. direktør i Harald Nyborg, der driver Daells Bolighus, i forbindelse med kapitalforhøjelsen dengang.

I 2019 er Daells Bolighus da også begyndt at skrumpe i antallet af butikker. For et år siden var der otte butikker rundt om i landet. Nu er der seks butikker tilbage.

Heriblandt er den lukkede butik i Vordingborg blevet omdannet til en Harald Nyborg-butik, der som bekendt er en del af koncernen, som familien Daell ejer.

Daells Bolighus har ikke haft overskud siden 2007 og har i de seneste fem regnskabsår tabt mere end 130 mio. kr.

Senest blev det i 2018 til et underskud efter skat på 22 mio. kr. En forbedring i forhold til året forinden.

Harald Nyborg-koncernen ejes af Kurt, Erling og Njal Daell, der tilsammen har en formue på omkring 3 mia. kr.

Njal Daell fik i øvrigt tidligere på efteråret en ejerandel på 10 pct. af milliardimperiet. Det var første gang, at han blev en del af ejerkredsen. Ændringen betød også, at 78-årige Kurt Daell nu ejer mindre end halvdelen af aktierne i koncernen.

Kurt Daell blev født i Østrig under Besættelsen med navnet Kurt Hauptmann i 1941.

Som syvårig steg han på et tog fra Wien med 1.055 andre børn med retning mod Danmark, og ved et tilfælde fik han familien Daell som plejefamilie i Danmark. En familie, der ejede Daells Varehus, i folkemunde kaldet Dalle Valle.

Frem til 1992 var Daells Varehus ejet af Daell-familien, men efter en familiefejde blev det solgt til PKA og Kommunernes Pensionskasse. Syv år senere gik Daells Varehus konkurs.

På det tidspunkt var Kurt Daell dog for længst ude af selskabet, og han fik i stedet succes med Harald Nyborg, Jem & Fix og Daells Bolighus, som var vokset ud af Daells Varehus.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.